Samfundet får mere for pengene, hvis staten overtager driften af landets almene gymnasier fra amterne. Det mener Dansk Industri (DI), der onsdag fremlægger en beregning, der viser, at amterne bruger to en halv milliard kroner mere på at drive de almengymnasiale uddannelser end staten bruger på den treårige hhx-uddannelse. »De selvejende institutioner under staten viser, at de kan drive uddannelserne væsentligt billigere end amterne og med gode resultater. Derfor finder vi det mere hensigtsmæssigt at samle alle ungdomsuddannelserne i selvejende institutioner under staten«, siger uddannelseskonsulent i DI, Inge Steen Mikkelsen. DI's tal dækker driftsudgifterne per elev i 2000, og kommer netop nu, hvor man i kølvandet på Strukturkommissionens rapport diskuterer, hvor de gymnasiale ungdomsuddannelser skal ligge fremover. Rektorer: Tal kan ikke sammenlignes I dag er det amterne, der driver de almene gymnasier, mens hhx- og htx-uddannelserne drives af selvejende institutioner under staten. Formanden for gymnasierektorerne, Peter Kuhlman, mener ikke, man kan sammenligne de to systemer som DI gør. »I det almene gymnasium har vi mange omkostningstunge fag og den bredeste fagvifte samtidig med, at der findes mange små gymnasier i det ganske land, som er langt dyrere at drive end en stor handelsskole«, siger han. Amtsrådsforeningen: DI vil os til livs I Amtsrådsforeningen er man ikke overrasket over Dansk Industris forslag. Men lodret uenig. »DI ønsker jo ikke, at vi skal eksistere«, som formanden Kristian Ebbensgaard (V) udtrykker det. Han oplyser, at amterne ønsker den stik modsatte model. Nemlig at drive både de almene gymnasier og de erhvervsgymnasiale uddannelser. »Vi vil sikre, at der er de fornødne ressourcer til at gennemføre gymnasiereformen og ønsker, at der også fremover er både almene gymnasier og erhvervsgymnasier i de tyndt befolkede områder. De to ting er jeg mere optaget af end en tvivlsom matematisk øvelse, hvor man sammenligner æbler med pærer«, siger Kristian Ebbensgaard (V). Dansk Industris beregninger viser desuden, at nettoudgiften per elev i de almene gymnasier svinger med op til 30 procent fra amt til amt uden at eleverne i de mest gavmilde amter scorer højere karakterer af den grund.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























