Diskrimination skal ud af mørket

Politiet får kun meget få anmeldelser om diskoteker, der ulovligt afviser folk ved indgangen på grund af deres hudfarve. Men det betyder ikke, at problemet ikke eksisterer, oplyser Dokumentations- og Rådgivningscentret for Racediskrimination (DRC). Men nu vil Københavns Kommunes Integrationsråd køre en kampagne, der skal opfordre de unge til at anmelde et diskotek eller en natklub, når de oplever at blive diskrimineret. Sidste år modtog DRC omkring 50 henvendelser vedrørende diskrimination i døren til en natklub eller et diskotek. Og det er deres indtryk, at det virkelige tal for diskriminationen er langt højere, oplyser Niels Erik Hansen fra rådgivningscentret. Politiet i Københavns Kommune modtog sidste år seks anmeldelser på den form for diskrimination. Heraf førte de tre til, at diskoteket fik en bøde for racediskrimination. Ifølge Manu Sareen (R) fra Københavns Kommunes Integrationsråd har problemet eksisteret i 20 år. Giver op på forhånd »Jeg har fået flere henvendelser fra unge, der er blevet uretfærdigt afvist, men de orker ikke anmelde det. Nogle siger, at det er, fordi der ikke sker noget, eller fordi de ikke bliver taget alvorligt«, siger Manu Sareen, der er bange for, at de unge kommer til at føle sig som andenrangsborgere i deres eget land. Ifølge DRC er det vigtigt, at man ikke tolker det lave antal anmeldelser som et udtryk for, at diskriminationen ikke foregår. »Diskotekerne er blevet bedre til at bortforklare en afvisning. Derfor er der også mange, der giver op på forhånd«, siger Niels Erik Hansen fra rådgivningscentret. Han bakkes op af Niels Lund, vicekriminalinspektør i bevillingsafdelingen ved Københavns Politi. »Problemet er, at det er meget svært at bevise, at man ikke blev lukket ind på diskoteket på grund af sin udenlandske baggrund. En afvisning kan næsten altid begrundes på en eller anden måde«, siger Niels Lund. Natklubbernes brancheforening oplever ikke, at der skulle være problemer med diskrimination i det danske natteliv. Derfor vil foreningen først og fremmest have problemet bedre belyst. At opfordre de unge til at blive bedre til at anmelde det, løser intet. Imageproblemer »Det er en forfærdelig dårlig ide, der sætter restauratørerne i et dilemma. Man kan jo komme i den situation, at enten lukker man en gruppe ind, og så bliver der ballade, og man mister sin bevilling på det«, siger Carsten Kruuse, informationschef i Danmarks Restauranter og Caféer. »Eller også vælger man ikke at lukke dem ind, og så mister man sin bevilling på en sag om racisme«, tilføjer han. Selv hvis anmeldelsen ikke fører til en dom, vil det stadig skade den natklub eller det diskotek, det drejer sig om. »Det er ikke nok, at sagen bliver afvist, fordi man havde en god grund til at afvise folk, eksempelvis fordi de har lavet ballade på diskoteket tidligere. Stedets image kan sagtens blive ødelagt alligevel«, siger Carsten Kruuse. Manu Sareen er opmærksom på, at der også er tilfælde, hvor det er helt berettiget at afvise danskere med anden etnisk baggrund. »Der er en gruppe af etniske unge, der laver ballade. Humlen er, hvordan vi får sorteret, så de ordentlige unge ikke føler sig chikaneret, og man får de brodne kar væk«, siger Manu Sareen.