Klager samler støv

Borgerne skal væbne sig med tålmodighed, når de klager over hjemmehjælp, pension, kontanthjælp, sygedagpenge, børnetilskud eller boligstøtte. Det sidste år er sagsbehandlingstiden i de sociale nævn adskillige steder steget til fem måneder, viser den seneste opgørelse fra Den Sociale Ankestyrelse. Kun 3 ud af de 15 sociale nævn kan notere et fald i sagsbehandlingstiden. Resten har oplevet en stigning, som i mange tilfælde ligger over målet på tre måneder. »Helt uacceptabelt« »Det er helt uacceptabelt, at de sociale nævn ikke lever op til de aftalte mål. De mål er lavet for borgernes skyld, og de udtrykker et stærkt politisk ønske om at bringe sagsbehandlingstiden ned«, siger socialordfører Sandy Brinck (S). Hun agter nu at gå til indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) for at få en forklaring. I København samler klagerne støv i 148 dage. Det er to måneder mere end året før og to måneder mere end det aftalte mål. De sociale nævn i Viborg, Ribe og på Bornholm har landets hurtigste sagsbehandlere. Her falder en afgørelse efter knap to måneder. Længst ventetid i Vestsjælland Landets mest langmodige sociale nævn ligger i Vestsjællands Amt. Her kan borgerne se frem til et brev fra nævnet efter 162 dage mere end fem måneder. »Det er meget uheldigt og utilfredsstillende. Men vi har en pukkel af sager, som vi har skubbet foran os i flere år«, siger statsamtmand Vibeke Larsen fra Vestsjællands Amt. Hun vil nu ansætte flere sagsbehandlere i jobtræning for at få bugt med puklen i løbet af i år. Ekstra klager Vicedirektør Gunner Harder Andersen fra sekretariat for Det Sociale Nævn for København og Frederiksberg giver de mange sager om førtidspension skylden. »Vi var nede på tre måneders sagsbehandlingstid i 2002. Men vi fik ekstra mange klager i sager om førtidspension, som typisk er meget tunge sager. Desuden har vi haft problemer med bevillingerne. Vi kunne derfor ikke ansætte mere personale«, siger Gunner Harder Andersen. Han regner dog med at nå målet på tre måneder i løbet af december i år. Ankestyrelse slår alarm De lange ventetider har fået Den Sociale Ankestyrelse til at slå alarm. »Det er stærkt bekymrende, fordi det går ud over borgernes retssikkerhed. Borgerne har brug for disse ydelser. De kan ikke vente i en uendelighed på en afgørelse«, siger chef for Den Sociale Ankestyrelse Karen Sejersdal Christensen. Hun har bedt om et møde med Indenrigsministeriet og har luftet sin bekymring i et brev til Socialministeriet. Det er især klager over forskellige pensionsydelser, som tager tid. Ankestyrelsen har eksempler på klager, der har taget op til ni måneder. »Borgerne må opleve det som et afslag, når klagerne tager så lang tid«, siger Karen Sejersdal Christensen. Klemt på ressourcer Ifølge ankestyrelsens tal er sagsbehandlingstiden i gennemsnit steget med 22 dage, selv om antallet af klager ikke er steget. I fjor og året før behandlede de sociale nævn omkring 31.000 klager. De sociale nævn hører under statsamterne. Nævnene er typisk sidste instans for klager over amters og kommuners afgørelser i sociale sager som hjemmehjælp, kontanthjælp, boligydelse, sygedagpenge, børnetilskud, pension og hjælp til handikappede. »Statsamterne er klemt på ressourcer. Derfor har de svært ved at afvikle klagerne i det nødvendige tempo«, siger Karen Sejersdal Christensen. Nævn skal forklare sig Hun har dog ikke tænkt sig at bede Indenrigsministeriet om flere penge. »Jeg vil først høre nævnenes forklaringer. Desuden kan der ske meget med statsamterne efter strukturreformen«, siger Karen Sejersdal Christensen. Indenrigsministeriet forhandler hvert år resultatkontrakter med statsamterne, som de sociale nævn hører under. Målet for sagsbehandlingstider er tre måneder. Lever nævnene ikke op til målet, skal de forklare, hvad de vil gøre ved det. Store forskelle Men nævnene kan også forhandle sig til en anden og eventuelt længere ventetid. Det er blandt andet sket i Vestsjællands Amt, hvor borgerne skal være tilfredse med en afgørelse efter 119 dage. Altså en måned mere end målet på tre måneder. I Roskilde og Københavns amter er målet 84 dage. På Bornholm er det hele nede på 77 dage. »Det er dybt mystisk og i høj grad uacceptabelt, at der er forskel på målene. Hvorfor skal borgere i Vestsjællands Amt finde sig i længere sagsbehandling end borgere i Roskilde Amt?«, spørger socialordfører Sandy Brinck (S). Statsamtmand Vibeke Larsen fra Vestsjællands Amt kalder forskellen »administrativ logik«. »For borgeren er det klart unaturligt. Men statsamterne fungerer uafhængigt af hinanden og har ikke samme ressourcer. Derfor er der en administrativ logik i at sætte grænserne forskelligt«, siger Vibeke Larsen.