Frit skolevalg skal over kommunegrænsen

Regeringen er klar til at placere endnu en frit valg-pokal på hylden af tilbud til borgerne. I lighed med mindre børn skal også skolebørn og deres forældre have ret til at vælge klasse på tværs af skoledistrikter og kommunegrænser. Umiddelbart tager både Kommunernes Landsforening og oppositionen pænt imod ideen; der er dog en meget øm knast til den afgørende forhandling i kredsen af partier i folkeskoleforliget. »Der skal være en ventil eller en mulighed for dispensation i de formentlig ganske få tilfælde, hvor det frie valg er uheldigt«, siger Socialdemokraternes uddannelsesordfører, Carsten Hansen. Kattelemmen Det er især hensynet til en pæn blanding af tosprogede og danske børn, som ligger bag ønsket om at holde en kattelem åben, så det fortsat i særlige tilfælde er tilladt at afvise et forældreønske om at flytte skolebarnet ud af skoledistriktet eller helt ud af kommunen. »Det skal fortsat være muligt at sætte en fod i døren, hvis man på en skole oplever en massiv afvandring af danske forældre. I ganske særlige tilfælde kan det frie valg dermed betyde, at skolen får en for stor overvægt af tosprogede børn. Vi har ikke noget imod det frie valg, men det skal ikke hindre integration«, siger Carsten Hansen videre. Den næste forhandling i forligskredsen er umiddelbart efter påske, og det begynder at haste med enighed, hvis loven skal vedtages inden sommerferien. Det frie valg skal være en realitet til næste skoleår. I Kommunernes Landsforening er man principielt enig i det fornuftige i at åbne for større valgfrihed. Ud af distriktet I dag har forældrene alene en lovsikret ret til folkeskolen i deres eget distrikt, men mulighed for at vælge en anden distriktsskole, hvis der er plads, og det nye barn ikke udløser ekstra udgifter. For eksempel en helt ny klasse. Men den store ændring for hverken forældre eller børn bliver den nye lov næppe, vurderer kontorchef Jonathan Schloss fra KL's børne- og kulturkontor. »Det frie valg fungerer jo langt hen ad vejen allerede i dag, fordi det er ganske få forældre, som ønsker det. Og i de allerfleste tilfælde kan ønsket indfries«, siger Jonathan Schloss. Han henviser til en undersøgelse blandt 197 ud af 271 kommuner. Undersøgelsen konkluderer, at kun én procent af de årligt 62.000 skoleelever, som begynder deres skolegang, får afvist ønsket om en anden skole end distriktsskolen. Af en ny årgang ønsker forældrene til cirka 5.400 børn en anden skole, og i 4.600 tilfælde lykkes det at opfylde forældrenes ønske.