Ældre holder sig væk fra motorvejene

Usikre ældre, nervøse kvinder og andre forsigtige bilister bliver mere febrilske af at køre på motorvejen, når hastigheden sættes op. Til gengæld gavner det folk, der har langt til arbejde - og de centrale byer og arbejdspladser, der vil tiltrække dem. Det er to effekter, som ikke hidtil har været fremme i debatten for og imod den nye fartgrænse på knap halvdelen af det danske motorvejsnet - og som forskere på Aalborg Universitet nu fokuserer på. Trafikforsker Harry Lahrmann fra universitetet peger på, at 130 km/t. vil betyde større spredning i hastighederne. Og at de bilister, der bedst kan lide at køre omkring 90-100 km/t., vil få sværere ved at blive accepteret af de øvrige. »Der har været en tendens til, at de danskere, der er blevet hørt i debatten om 130 km/t., har været dem, der ikke hidtil har kunnet få BMW'en til at strække ud. Men der er altså også en stor gruppe ældre, kvinder og andre forsigtige, der faktisk ikke bryder sig om at køre hurtigt«, siger Lahrmann, der bl.a. henviser til erfaringer fra Sverige. I det svenske Nationalföreningen för Trafiksäkerhetens Främjande bekræfter trafiksikkerhedschef Gunnar Carlsson tendensen. »Det klare mønster er, at ældre og andre forsigtige bilister fravælger trafikmiljøer, som de oplever som alt for krævende. Og jo højere fart, jo mere krævende opfattes et trafikmiljø. Det betyder, at der ved en højere hastighedsgrænse på motorveje er stor risiko for, at flere ældre vælger parallelle landeveje - som er langt farligere at køre på end motorveje, fordi der ikke er midterrabat«, siger Gunnar Carlsson. Den danske Ældre Sagen er også bekymret. Men organisationen ser mere på, om den nye fartgrænse kan indskrænke de ældres udfoldelsesmuligheder. »Ældre bilister er som oftest rutinerede nok til at tage højde for deres svagheder og fravælger stærk bytrafik eller hurtige motorveje, hvis de føler sig usikre, fordi de måske ikke reagerer så hurtigt mere. Det behøver ikke at være et problem, hvis de samtidig tager højde for, at for eksempel landeveje kan være farlige, men det er da et problem, hvis den ældres mobilitet bliver begrænset«, siger Pernille Tufte, Ældre Sagens konsulent på trafikområdet. Nemmere til arbejde Når ældre og andre knap så speederglade chauffører forsvinder, får pendlerne mere plads til at køre hurtigere. Det gavner især de større byer og deres arbejdspladser samt folk, der godt vil bo relativt langt ude på landet, men samtidig have et udfordrende job, påpeger en anden gruppe forskere fra Aalborg Universitet. »130 km/t. på halvdelen af motorvejene udvider grænserne for, hvad der tidsmæssigt kan lade sig gøre på en almindelig hverdag, især hvilke kombinationer af bopæl og arbejdssted der er mulige, specielt i Jylland«, siger adjunkt Thomas S. Nielsen fra universitetet. Især Århus og trekantsområdet Vejle-Kolding-Fredericia vil blive styrket i den position, de allerede har som centerområder. For eksempel kan folk med bopæl i Herning og store dele af Himmerlandsområdet nu nå Århus på en time. Det giver virksomhederne bedre mulighed for at rekruttere arbejdskraft og medarbejderne bedre mulighed for at vælge boliger. Det kan også give bevægelser på boligmarkedet. Boliger tættere på de større byer vil måske falde lidt i værdi, mens attraktive boliger langt fra byerne - men tæt på motorvejsnettet - vil stige. Trafikforsker Harry Lahrmann er enig, men peger på, at der også er negative effekter af øget pendling: større forurening og formentlig også flere ulykker, fordi gennemsnitshastigheden på motorvejene efter alt at dømme vil stige.