En dags forsvar for bæredygtig udvikling

Et par milliarder mennesker lever hver dag for under to dollar (15 kroner). En malkeko i Danmark og de øvrige EU-lande får dagligt et tilsvarende beløb i støtte. Tallene, der sætter proportioner på forholdet mellem rige og fattige lande, kommer fra direktør Klaus Töpfer fra FN's miljøprogram. Han deltager i konferencen Global Conscience - Global Ansvarlighed, der åbnede i går i København som et svar på Bjørn Lomborgs forsøg på at skabe konsensus blandt otte økonomer om globale problemer. Töpfer - tidligere konservativ tysk miljøminister - arbejder for FN i Kenya, hvor »60-70 procent af befolkningen lever i en fattigdom, vi ikke kan begribe«. Han er en fortaler for bæredygtig udvikling - et begreb, der blev FN-politik i Rio for 12 år siden, og som siden er blevet angrebet af politikere, der hylder et helt frit marked. Miljø, sociale forhold og økonomi Bæredygtig udvikling handler om at tænke politik i minimum tre dimensioner: miljø, sociale forhold (bl.a. fattigdom) og økonomi. Når Lomborg beder økonomer - og kun økonomer - forholde sig til nogle af verdens helt store problemer ud fra cost-benefit-analyser, så provokerer det tilhængerne af bæredygtig udvikling. Samtidig ryster de på hovedet af forsøget på at sætte en dynamisk og kompleks verden på en simpel formel. »På magisk vis har 'bæredygtig udvikling' overlevet. Måske fordi vi ved, der er mere end penge i verden«, siger EU's miljøkommissær Margot Wallström og peger på mennesker både her og nu - og vores børn og børnebørn. Vi skal altså også træffe beslutninger i flere tidsdimensioner. Samtidig skal mennesker, påpeger Wallström, hele tiden handle politisk på usikkerheder ud fra forsigtighedsprincippet om, at tvivl må komme natur, sundhed og miljø til gode. Fra apartheid til demokrati Netop fløjet ind fra Sydafrika fortæller direktør Charles Villa-Vicencio fra Institut for Retfærdighed og Tilgivelse om erfaringen om overgangen fra apartheid til demokrati. Om hvorfor miraklet skete, og et enormt had ikke endte i et drabeligt blodbad. En del af forklaringen var et stigende pres på det gamle regime indefra og fra 'venner' i udlandet. »Kompromis på kompromis på kompromis«, var også en del af svaret, der blandes med den bittersøde erfaring, at godt nok har sydafrikanerne fået frihed, men den er blevet brugt til blindt at gå efter materielle værdier. »Vi har misbrugt chancen for at leve det simple liv«, mener Charles Villa-Vicencio, hvis land nu blandt andet som en konsekvens af det globale marked slås med arbejdsløshed, stigende fattigdom og miljøproblemer. »Vi har igen brug for mere end en endimensional politik«, siger han og påpeger, at 40 procent af dem, der for nylig stemte på regeringspartiet ANC er arbejdsløse og fattige. Og altså - sammen med millioner af andre fattige - kan udløse en social opstand, der gør dagens tale om terrorisme til en bagatel. Færre penge til militær Og hvor ligger så løsningerne? Nogle bud fra Global Conscience handler om færre penge til militær og flere til løsning af økologiske konflikter. Andre handler om teknologiudvikling og om at udvide det globale demokrati, så de, der lever og ånder i naturen, får større indflydelse. Mens de fleste i den vestlige verden 'sanser' naturen ved at snuse ned i kølemontrerne i et supermarked, så lever mange andre stadig af, at træer, vandløb, marker og byer er i en form for balance. For økonomer handler vækst - påpeger direktør Vandana Shiva fra Forskningsfonden for Videnskab, Teknologi og Naturressourcer i New Delhi - om penge. For mange indere er vækst stadig lig med liv i planter, dyr og mennesker. »Copenhagen Consensus handler om at udelukke liv« »Copenhagen Consensus handler om at udelukke liv«, mener hun, der efterlyser en landbrugspolitik med respekt for lokale værdier. Mange små landmænd i industrialiserede lande er borte. Andre er dybt forgældede. Det samme sker nu i udviklingslandene, hvor bønder begår selvmord eller flygter ind til byerne. Alt sammen ifølge Vandana Shiva på grund af en stadig mere globaliseret handel.