Valget til Europaparlamentet ligner et flop

Kun halvdelen af danskerne gider at stemme, når der om præcis 14 dage afholdes valg til EU-parlamentet. Det viser en dugfrisk undersøgelse, som parlamentet har lavet i samarbejde med EU-kommissionen og analyseinstituttet Gallup. Men det er ikke kun i Danmark, at interessen er minimal. Vælgere i samtlige 25 EU-lande er blevet spurgt, om de vil stemme, og tendensen er klar: Kun 45 procent af de 340 millioner europæere, som er stemmeberettiget, vil med sikkerhed gøre deres indflydelse gældende. Resultatet er første del af en omfattende undersøgelse, der løbende vil blive opdateret helt frem til valget. I alt vil 50.000 mennesker - eller 2.000 i hvert EU-land - blive spurgt om deres mening. Laveste deltagelse Hvis prognosen holder, ser valgdeltagelsen ud til at blive den laveste nogensinde. Fra det første valg i 1979 til det seneste valg i 1999 er interessen dalet fra 63 til 49 procent. Udvidelsen med ti nye lande ser altså ikke ud til at kunne vende den dystre udvikling for parlamentet. Næsten tværtimod. For valget har meget lidt opbakning i en række af de nye lande. Kun 20 procent af tjekkerne vil stemme, mens tallet er 26 i Estland og 27 i Slovakiet. Den faldende stemmeprocent kan synes paradoksal, idet EU-parlamentets betydning for borgernes daglige liv er kraftigt stigende. I de seneste fem år har parlamentet haft indflydelse på omkring 75 procent af EU-lovgivningen. Vel at mærke lovgivning, som påvirker 50 procent af al national lovgivning. Skrappere krav på fødevareområdet, sort-hvide sundhedsadvarsler på cigaretpakkerne, lønmodtageres rettigheder, mere ligestilling og kompensation til flypassagerer, når flyselskaberne overbooker flyene er alle eksempler, hvor parlamentet har haft afgørende indflydelse. Venstres spidskandidat, Karin Riis-Jørgensen, der allerede sidder i parlamentet, er træt af at blive spurgt, om hun og de andre kandidater gør nok for at være synlige. Hun mener, at medierne simpelthen bruger for lidt tid på parlamentets arbejde. »Tænk hvis Folketingets arbejde blev dækket på samme måde«, siger hun. Mediernes betydning Anne Mette Vestergaard, europapolitisk chefrådgiver i Dansk Institut for Internationale Studier er enig i, at mediernes prioritering har stor betydning for vælgerinteressen. »Det arbejde, parlamentarikerne laver, er i bedste fald usynligt. Det er det fordi, parlamentets arbejde er en del af en proces. Hvis de kommer med et ændringsforslag i den ene eller den anden retning, så reagerer nyhedsmedierne ikke på det«, siger hun. Karin Riis-Jørgensen foreslår, at man lukker Folketinget de sidste 14 dage op til valget, så medierne kan bruge kræfterne på parlamentsvalget i stedet for på Folketingets afslutningsdebat. Men det er ikke kun medierne, der skal skifte kurs, hvis vælgerne skal tækkes. »Underholdningsværdien skal øges. Politikerne er nødt til at anvende andre metoder, end de plejer«, siger Anne Mette Vestergaard. Om det hjælper, kan man følge i en række andre EU-lande, hvor rallykørere, fotomodeller, pornostjerner, sangere og tv-stjerner stiller op i stribevis.