Muslimsk røre hos de radikale

Selv om Det Radikale Venstre lige nu oplever en massiv tilgang af medlemmer og fremgang i meningsmålingerne, er ikke alt i partiet fryd og gammen. Flere medlemmer med muslimsk baggrund siger, at de bliver bagtalt og forhånet af deres partifæller i en sådan grad, at de slet ikke gider partiet længere. Gamle gnidninger De interne gnidninger går tre år tilbage, hvor en række muslimske partimedlemmer kom i voldsomt modvind, fordi de samtidig var medlem af den muslimske organisation Minhaj-ul-Quran. Flere medier beskyldte organisationen for at være fundamentalistisk, og det vakte endnu mere røre, da de muslimske partimedlemmer udtrykte sig uklart om radikale mærkesager som modstanden mod dødsstraf og retten til registreret partnerskab for homoseksuelle. Det hjalp ikke synderligt, at de pågældende flere gange sagde, at de følte sig misforstået og benægtede, at de skulle være fundamentalister. En af sagens hovedpersoner dengang var Mona Sheikh. Hun blev vraget som sit partis folketingskandidat. Hun blev i stedet valgt ind i partiets hovedbestyrelse, men den post opgav hun sidste år. Nu er hun slet ikke aktiv i partiet længere. Et kolossalt problem »De radikale har et kolossalt problem med rummeligheden. Der er ingen linje mellem det, som partiet siger udadtil om integration og tolerance, og den måde, hvorpå partiet indadtil behandler muslimske partifæller«, siger hun. »Min religiøse baggrund var en svær kamel at sluge for mange, og det spiller da ind på min motivation for at engagere mig i partiet. Jeg blev fastholdt i en rolle, hvor jeg blev massivt mistænkeliggjort«. Mona Sheikh mener, at partiets holdning til muslimske medlemmer har konsekvenser langt ud over partiets egne rækker. »Når danske muslimer gerne vil gøre en indsats og i stedet får smækket en dør i hovedet, så spiller det ind på, hvordan de opfatter samfundet i øvrigt. De, der ikke har så meget styrke i sig, vil måske gå i retning af ekstremistiske organisationer«, siger hun. Mona Sheikh bliver bakket op af Babar Baig, som også blev beskyldt for at være fundamentalist. Han meldte sig for to måneder siden ud af de radikale og gik i stedet over til Minoritetspartiet. »Minoritetspartiet er det eneste sted, hvor partitoppen ikke peger fingre ad en, eller hvor man ikke konstant bliver udspurgt om sin religiøse baggrund«, siger Babar Baig. »Hos de radikale fik jeg aldrig en jordisk chance for at udtale mig om politik. Det handlede altid kun om min religion«, siger han Flere udmeldelser Politiken kender til andre muslimer, der har meldt sig ud af de radikale, fordi de følte sig forfulgt. »Jeg kender mange muslimer, der ikke er kendt i offentligheden, som blev medlemmer af de radikale, fordi de sympatiserede med partiets politik. Men da de oplevede, hvordan partiet fungerede internt, sagde de, at det gad de ikke bruge deres liv på«, siger én, der også meldte sig ud, fordi han følte sig mistænkeliggjort som muslim. Det muslimske medlem af Københavns Borgerrepræsentation for de radikale, Ahmed Tanwir, bekræfter, at religion bliver brugt som et instrument i de interne magtkampe. »Men jeg har besluttet mig for at blive i stedet for at løbe væk«, siger han. »De radikale er et lille parti, og derfor er kampen om at få en god plads på opstillingslisterne større. For eksempel har Naser Khader ført sig frem på, at han var en mere moderat muslim end os andre. Religionen er blevet misbrugt i de interne spil. Selv følte jeg i sidste valgkamp, at jeg ikke blev opfattet som et helt menneske, men mistænkeliggjort, fordi jeg var muslim«, siger han. Ahmed Tanwir fremhæver dog, at han i dag har et godt samarbejde med de andre i den radikale gruppe i Borgerrepræsentationen. Han har dog ikke taget stilling til, om han vil genopstille til næste valg, men det skyldes udelukkende private grunde, forsikrer han. Næstformand afviser De radikales næstformand, Morten Østergaard, afviser, at muslimer bliver hængt ud internt i partiet. Men han erkender, at visse medlemmers religiøse baggrund er et emne i diskussionerne. »Indimellem er der nogle, som holder deres religion frem for sig og dermed forventer, at de kan komme hurtigere frem i partiet. Man er nødt til at lære nogle at kende i partiet og tjene sin værnepligt, før man for alvor kan komme frem. Det gælder alle«, siger han. Det muslimske medlem af den radikale folketingsgruppe, Naser Khader, afviser, at han har ført sig frem i partiet på andre muslimers bekostning. »Jeg har et andet religiøst ståsted end dem, der nu kritiserer mig. Men når jeg har været kritisk, har det været på substansen og ikke i forhold til personerne«, siger han. »Vi har visse kardinalpunkter som dødsstraf og accept af homoseksuelle, og ligger man langt fra de synspunkter, skal man spørge sig selv, om man nu også hører hjemme hos de radikale«, siger Naser Khader.