Doktordisputats: Strålefrygt bygger på myter

Vi er alle omgivet af dem i vores hverdag. Men vi behøver faktisk ikke gå rundt i evig frygt for at blive syge ved kontakten med støvsugeren, fjernsynet eller mobiltelefonen. Vi behøver heller ikke frygte at bo under en højspændingsledning. Myterne om strålingsfare er utallige, og de fleste bliver plaffet ned, når læge Christoffer Johansen, Kræftens Bekæmpelse, i dag forsvarer sin disputats om sygdomsrisikoen ved det moderne menneskes elektriske hverdag. »Tag nu den med højspændingsledningerne. I mange år troede man, at det at bo under eller tæt ved en sådan ledning betød en øget risiko for udvikling af leukæmi hos børn. Men det holder ikke. Hvis der overhovedet er en risiko, er den så lille, at det højst ville kunne forklare ét nyt tilfælde af børneleukæmi hvert femte år i Danmark«, siger Christoffer Johansen. Christoffer Johansens disputats vurderer både sygdomsrisikoen ved udsættelse for lavfrekvente stråler - det er alle de ledninger og apparater, vi har i huset - og højfrekvent stråling som ved mobiltelefonen. I ingen af tilfældene har det været muligt at påvise en øget risiko som følge af selve strålingen. Heller ikke fra det gode gamle husalter, fjernsynet. Computerfrygt er væk »For ti år siden fik jeg mange opringninger fra folk, der var bange for strålingsfaren og spurgte om, hvor tæt man må sidde på sit tv. Nu får jeg aldrig nogen mere. Det samme gælder strålingen fra computere. I starten gik der masser af historier om, at gravide kvinder, der havde meget skærmarbejde, havde øget risiko for spontane aborter og misdannelser hos barnet. Men efterhånden som de videnskabelige undersøgelser dukkede op, så vi, at det ikke var tilfældet. Nu snakker ingen om det længere«, siger Christoffer Johansen. Mobiltelefonerne snakker alle til gengæld både om og i. Men heller ikke her har det hidtil været muligt at påvise nogen sygdomsrisiko trods vedholdende mistanke om sammenhæng med hjernetumorer, kræft i spytkirtlerne eller leukæmi hos voksne. I en undersøgelse af 420.000 voksne mobilbrugeres kræftrisiko, som stadig er den største af sin art i verden, konkluderer Johansen, at mobilstråler formentlig hverken kan fremme eller igangsætte en kræftudvikling hos voksne brugere. »En undersøgelse blandt borgerne i alle de nordiske lande - lavet specielt med henblik på hjernekræft - viser ingen ændringer i forekomsten gennem de seneste 40 år«, understreger Christoffer Johansen. Børn og mobiler Måske er børn med deres tyndere hjerneskal mere sårbare over for mobilstråler end voksne, men det ved forskerne ikke. Christoffer Johansen anbefaler dog, at børn kun taler i mobiltelefon, hvis det er nødvendigt, og helst med et head-set. Strålingen ved at snakke i mobiltelefon vil dog under alle omstændigheder være mange gange større end den stråling, der kommer fra sendemasterne, siger han. Netop postyret omkring mobil-sendemasterne, der flere steder har medført krav fra bekymrede forældre om at få dem taget ned ved skoler og institutioner, illustrerer meget godt, hvad sagen drejer sig om, siger Christoffer Johansen. »Fælles for fænomener som magnetfelter og stråler er jo, at de kan trænge gennem snart sagt alt - men uden at vi kan se dem. Samtidig repræsenterer de noget nyt og nærmest uforståeligt for os, og det er vel derfor, mange bliver nervøse. Men det er ikke det samme som, at f.eks. mobiltelefoni udgør en reel trussel for vores helbred«, siger Christoffer Johansen.