Minister godkender etniske skolehold

Man må ikke danne hold eller klasser på baggrund af elevernes etniske herkomst. Men man må gerne etablere rene etniske hold, hvis holddannelsen har et pædagogisk sigte - for eksempel sprogstimulering af en gruppe elever med samme sproglige baggrund. Det slog undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) fast, da hun mødtes med lederen af den omstridte Nørremarksskolen i Vejle samt Vejles borgmester, Flemming Christensen (SF). »Fremover er det en pædagogisk vurdering, der udgør Nørremarksskolens grundlag for at danne hold og ikke som i dag et etnisk grundlag«, siger Ulla Tørnæs (V). Praksis har vakt opsigt Dermed gav ministeren i realiteten Nørremarkskolen grønt lys til at fortsætte sin praksis med at oprette rene etniske hold, når blot den husker at bruge pædagogik og sociale hensyn som argument. Skolens praksis har i den senere tid vakt stor debat. Ikke mindst efter at et juridisk notat fra Uddannelsesstyrelsen i maj slog fast, at det er ulovligt og i strid med den europæiske menneskerettighedskonvention at opdele klasser efter elevernes etniske oprindelse. Erkender ulovlighed Vejles borgmester Flemming Christensen (SF) tager ministerens pointeringer til sig og erkender, at det var ulovligt, da Nørremarksskolen sidste år etablerede en klasse udelukkende med elever af udenlandsk herkomst. Han kan dog ikke udelukke, at den model gentager sig. »Vi kan ikke garantere, at der ikke bliver oprettet klasser med overvægt af danske børn og klasser med overvægt af tosprogede børn. En gruppe på seks danske piger har lige så meget ret til at være samlet i deres sproggruppe som seks somaliske piger«, siger borgmester Flemming Christensen (SF). Tilbud skal tiltrække danske elever Både han og Nørremarksskolens leder, Villy Raahauge, indrømmer åbent, at det primære mål med at adskille tosprogede og danske elever har været et ønske om at tiltrække danske børn snarere end at etablere pædagogiske tilbud. »Det er da rigtigt, at vi gjorde det for at holde fast på de danske forældre. Og det virker. I det år, vi har haft etniske hold, er søgningen fra danske forældre steget fra 35 til 45 procent«, siger skoleleder Villy Raahauge. Advarsel fra professor Tallene imponerer ikke professor Anne Holmen fra Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU). Hun advarer mod en diskrimination af tosprogede børn i skolen. »Det er meget tæt på diskrimination at snakke om antal sorthårede i stedet for pædagogisk indhold. For mig er det ikke en kvalitet, at der kommer 10 procent flere danske børn. Derimod er det et succeskriterium, hvis børnene bliver 10 procent bedre til at læse«, siger Anne Holmen, som har speciale i tosprogethed. Hun understreger, at hun ikke konkret kender til Nørremarksskolens måde at tilrettelægge undervisningen på, men opfordrer generelt skoleverdenen til at holde fokus på det pædagogiske indhold. »Man skal ikke danne hold efter, om eleverne har brunt hår, men efter deres læremæssige forudsætninger. Folkeskolens opgave er at sikre god undervisning til alle børn. Ikke at sortere børnene på den måde«, siger Anne Holmen.