Øget kamp mod fremmede planter i den danske natur

Bjørnekloen er uønsket. - Foto: Hilde Lillejord
Bjørnekloen er uønsket. - Foto: Hilde Lillejord
Lyt til artiklen

Indsatsen mod fremmede planter og dyr, der udrydder et lands naturlige flora og fauna, bliver nu skærpet. Både i Danmark og internationalt. En ny lov giver fra 1. september kommuner og amter ret til at gå ind på private grunde og fjerne de mest ødelæggende arter i planteverdenen. Foreløbig især kæmpe bjørneklo og flyvehavre. »Tidligere var det virkelig et sisyfosarbejde for kommuner og amter, fordi bjørneklo-frø fløj eller flød fra private arealer ind på offentlige«, forklarer biolog Hans Erik Svart, som er Skov- og Naturstyrelsens ekspert i naturens indvandrere. Eksplosion i antal arter Antallet af arter udefra er steget kraftigt, fordi stadig flere mennesker og handelsvarer krydser grænserne. I Danmark er der kommet cirka 1.200 planter og 500 dyr til. Nogle af dem gør stor skade og tager livet af de eksisterende. På verdensplan koster tilflytterne mange milliarder dollar. Verdens lande er netop blevet enige om at oprette et fælles system af databaser for at varsle og give råd til bekæmpelse. Eksempler på arter, der gør stor skade her, er kæmpe bjørneklo, hybenrose, dræbersnegl, mink og senest det lille møl, der truer kastanjetræerne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her