Kækkere navne til lægemidlerne

Snart må danskerne kalde sig, hvad de vil, for navnelovgivningen står formentlig over for en liberalisering. Men det er ikke kun for personnavne, der nu blæser mildere vinde. Det gælder også for pillerne, dråberne og tabletterne på vores medicinhylder. Lægemiddelstyrelsen har nemlig besluttet, at medicinalfirmaerne i fremtiden godt må give deres lægemidler mere fantasifulde navne. »Der har nok hidtil i Lægemiddelstyrelsen været en lidt 'gammel' indstilling til hvilke navne, der kunne godkendes til medicinske præparater. Eksempelvis har reglerne indeholdt en passus om, at man ikke via navnet måtte lokke nogen til selvmedicinering. Med andre ord måtte lægemidlets navn ikke være så let og muntert, at patienterne kunne finde på selv at gå i kast med medicinen. I dag er patienterne så oplyste og velinformerede, at man godt kan tillade sig at liberalisere reglerne«, siger sektionsleder Mette Bjørn, Lægemiddelstyrelsen. Smertergårvæk Og hvad har vi så i vente? Tja, i apotekerforeningens blad Farmaci leges med ideer som 'Smertergåvæk', 'Antiallergi', 'Godtformaven', 'Avmithoved', og 'Knaldilåget'. De fleste vil ikke være i tvivl om, hvad disse præparater skal hjælpe imod. Og måske vil de blive godkendt, for i princippet er alt nu tilladt. Det kræver blot, at navnet kan udtales, at det ikke er vildledende og at det ikke kan forveksles med andre lægemiddelnavne. »De ansøgninger, vi indtil nu har fået ind fra medicinalfirmaerne, har faktisk været meget sobre. Foreløbig har vi ikke set noget fuldstændigt vanvittigt«, siger Mette Bjørn. Friskere navne Hun vurderer, at de nye navne typisk vil være enten udledt af firmaets eget navn eller eventuelt dannet med visse af bogstaverne fra det aktive stof i lægemidlet. »Vi vil nok få mange præparater at se, hvis nye navn er baseret på en tilføjelse til det oprindeligt godkendte navn. Eksempelvis er det allerede godkendt at kalde et smertestillende middel for 'Panodil-zap'. Her vil man altså fortælle, at det virker hurtigere. Der er jo kommet en del nye midler og også midler med nye virkningsmekanismer som for eksempel smeltetabletter på markedet, og det vil måske inspirere til fantasifulde navne«, mener Mette Bjørn. Apotekerforeningen nævner, at et navn som Artrox ikke ville blive godkendt efter den gamle praksis, fordi det lægger sig for tæt op ad artrose, som er det latinske navn for slidgigt. Men efter de nye regler vil dette navn gå glat igennem godkendelsesprocessen. Derimod vil en anden virksomhed ikke efterfølgende kunne få godkendt navnet Artroxan, fordi det giver mulighed for forveksling. »Nu har vi åbnet op for en lidt friskere måde at navngive på, og vi er selvfølgelig spændte på at se, hvordan det forløber. Efter et årstid vurderer vi så, om det er o.k., eller om det er kørt af sporet«, siger Mette Bjørn.