Venstre: Indvandrerforældre skal ansættes i folkeskolen

For den somaliske kvinde Samia Yusuf Ali var mødet med sønnens danske folkeskole noget af en overraskelse. »I mit land møder forældre kun op i skolen to gange: den første skoledag, og den dag børnene går ud af skolen med et diplom. Så er det virkelig svært at forstå, at der er så mange møder i folkeskolen«, fortæller Samia Yusuf Ali, mor til fire børn og modersmålslærer på Ny Hollænderskolen på Frederiksberg. Hun er én blandt 19 indvandrere, som er kommet med ideer og input til Venstres integrationsoplæg på skoleområdet. Herunder et forslag om at sende ledige indvandrerforældre i jobtræning på landets folkeskoler. Skal afmystificere Deres rolle bliver at afmystificere folkeskolen og fungere som brobyggere mellem skolen og de indvandrerfamilier, som er stærkt kritiske over for den danske skole. Ifølge Venstres integrationsordfører Irene Simonsen, der står bag det konkrete forslag, er der masser af myter og fordomme i indvandrerkredse om det danske skolevæsen - for eksempel at børnene bliver for danske. »Derfor ønsker vi som led i aktiveringen at ansætte nogle indvandrerforældre, som kan være ambassadører for skolen og talerør til baglandet«, siger Irene Simonsen. Hun forestiller sig, at forældrene som led i jobtræningen skal aktiveres med praktiske opgaver som kopiering, pedelarbejde og forefaldende arbejde, der ikke kræver bestemte kvalifikationer. Og jo større indblik de får i skolens arbejde og sociale liv, jo mere vil de være tilbøjelige til at gå tilbage til landsfællerne og forklare, at skolen ikke er så»farlig«, som Irene Simonsen udtrykker det. Misforståelser Samia Yusuf Ali er meget enig. Hun er bekymret over, at mange indvandrere sender deres børn i etniske skoler, og ser brobyggerordningen som en mulighed for at få flere til at vælge folkeskolen. Ordningen vil også gavne de familier, som benytter sig af de danske skoler, men som fravælger centrale aktiviteter på deres børns vegne. »Dem, som bliver ansat, kan aflive nogle misforståelser, så børn af indvandrerfamilier i højere grad kan deltage i svømning, religionsundervisning og lejrskoler«, siger Samia Yusuf Ali. Som mor til fire børn, heraf tre skole- og gymnasiebørn, er Samia Yusuf Ali i dag fuldt fortrolig med det danske skole- og institutionssystem. Men sådan har det ikke altid været. Den første forskrækkelse fik hun for 19 år siden, da hendes ældste søn var ni måneder gammel. Han gik i vuggestue, og Samia Yusuf Ali blev indkaldt til et forældremøde. »Jeg var meget nervøs og tænkte over, hvad min søn mon havde gjort. Da jeg kom hen til mødet, fandt jeg ud af, at det var et møde for alle forældre med helt almindelig snak. Da mødet var færdigt, og de stadig ikke havde sagt noget om min søn, blev jeg urolig og spurgte dem selv: Hvad har min søn gjort? Han har det godt og spiser godt, svarede de. Jeg var meget lettet, men jeg tænkte også: Helt ærligt, har de ikke vigtigere ting at lave«, fortæller Samia Yusuf Ali og tilføjer: »Men jeg har lært, hvor vigtigt det er at følge sit barn hele vejen igennem, også selv om man ikke gør det i mit hjemland«. Et lille 'men' Venstres oplæg bliver vel modtaget af den konservative regeringspartner og har derfor gode chancer for at blive omsat til realpolitik. »Jeg vil bestemt ikke skyde forslaget ned«, siger den konservative integrationsordfører, Else Theil Sørensen (K), som dog vurderer, at ordningen kan blive svær at realisere på skolerne. Socialdemokraternes ordfører, Anne Marie Meldgaard, er sådan set også glad for forslaget. Eneste lille 'men' i hendes øjne er, at det kan man allerede gøre i dag. »Men problemet i dag er, at skolernes budgetter er så pressede, at det i virkeligheden ikke sker. Derfor er det interessante spørgsmål, hvor mange penge Venstre har med«, siger Meldgaard, der gerne vil være med til at skaffe midlerne. Dansk Folkeparti har derimod store betænkeligheder. »Vi vil ikke være med til at forskelsbehandle, så danske ledige kommer bagerst i køen. Men vi synes da, at det er godt, at der bliver taget initiativer til, at indvandrere lærer danske skikke. Det må bare ikke være på bekostning af danske ledige«, siger næstformand Peter Skaarup.