Terrorsikring sætter stopper for slentreture på havnen

Det er ikke engang en måned siden, at 70 danske havne var ude og købe hegn og advarselsskilte for at sikre sig mod terror, som det er blevet påbudt af FN's maritime organisation, IMO, i kølvandet på 11. september. De synlige forandringer svinger alt efter havnens størrelse fra afspærring med hegn, når et udenlandsk skib er i farvandet, øget adgangskontrol, opsætning af kameraer og mere patruljering. Alt sammen en del af den sikringsplan, alle havne pr. 1. juli har haft for at internationale fartøjer vil smide anker ved en dansk kaj. Industrihavne vil døde hen Men det er ikke sikkert, at sikkerhedskravene stopper ved dét. Et forslag til et nyt EU-direktiv er i øjeblikket ved at blive behandlet i Europaparlamentet og kan betyde, at havnene fra 2006 spærres helt af for civile. Ligesom man kender det fra lufthavne i dag. Grunden er, at der tit ligger virksomheder på havneområdet, som kan være oplagte terrormål. Derfor ønsker EU-kommissionen at udvide sikkerheden, som det står i forslaget: » ... for hele havnen og tilstødende områder«. I sammenslutningen Danske Havne, der er brancheforening for erhvervshavnene, forventer man, at forslaget bliver vedtaget i løbet af næste år. »Vi har lavet en øvelse her«, siger sekretariatschef Tom Elmer Christensen med henvisning til terrorsikringen, der lige er faldet på plads. »Men der kan komme meget mere«. Han frygter, at hele området omkring industrihavnene bliver lagt dødt. »Det er synd for livet på havnen. Du kan tage ned på en hvilken som helst havn og se, hvor meget den betyder for en by. Nogen steder ligger Rådhuset sågar på havnen«. Et nødvendigt onde Han erkender samtidig, at den øgede terrorsikring er »et nødvendigt onde« for at sikre den internationale handel. »Danmark er det land i EU, der har flest små og mellemstore havne. Derfor mener jeg ikke, det er nødvendigt at afspærre hele havneområdet. Men af hensyn til vores internationale troværdighed kan vi ikke ignorere, hvis det bliver vedtaget. Det handler om at gøre sig troværdig over for omverdenen, særligt USA«, siger Tom Elmer Christensen. I Holland går hele otte procent af landets BNP for eksempel gennem Rotterdam Havn, og herhjemme er det trefjerdedele af al eksport og import, der har forbindelse til havnene. EU-forslaget skal sikre de virksomheder, der har at gøre med olie og naturgas, de såkaldte 'petrokemiske' virksomheder. Det kunne ifølge Sammenslutningen af Danske Havne være oliehavnene i København, Fredericia, Grenaa, Århus og Kalundborg og de store lagre af kunstgødning i Kalundborg og Kolding, der i fremtiden kan komme på tale. Trafikministeriet oplyser, at man afventer Europaparlamentets holdning til forslaget.