En nedsættelse af afgiften på alkohol vil være godt for Danmarks økonomi, men mindre godt for danskerens sundhed. Susanne Bygvrå, der er lektor ved Institut for Grænseregionsforskning, mener, at hvis man vil mindske grænsehandlen, er det fornuftigt at sænke afgifterne på alkohol. Bekymret styrelse Men i Sundhedsstyrelsen vækker det bekymring, at regeringen og Dansk Folkeparti har planer om at sænke priserne på alkohol yderligere. Nye tal fra Skatteministeriet viser, at afgiftsnedsættelsen på spiritus i oktober 2003 gav et mersalg på 20 procent i november, december og januar i forhold til de samme måneder året før. Det er dog endnu uklart, hvor meget der skyldes, at der er sket en forrykning i salget fra udlandet til Danmark, og hvor meget der er et reelt merforbrug. Kit Broholm, der er specialkonsulent i Center for Forebyggelse, der hører under Sundhedsstyrelsen, mener, at de nyeste tal fra Skatteministeriet peger på et øget forbrug af alkohol. Derfor tror hun, at en yderligere afgiftsnedsættelse kan påvirke folkesundheden i negativ retning. »Vi ved, at lavere priser giver højere forbrug. Selv om der formodentlig er et mætningspunkt for, hvor meget forbruget kan stige, er det bekymrende, da alkoholforbruget i Danmark i forvejen er meget højt«, siger Kit Broholm. Unge og udsatte Ifølge Kit Broholm er priser, aldersgrænser og tilgængelighed de bedste virkemidler til at dæmme op for forbruget. Men når først prisen er sat ned, er det svært at dæmme op for forbruget via kampagner og oplysning. Derfor vil en afgiftsnedsættelse have konsekvenser for folkesundheden, lyder vurderingen. »Det er klart, at der er en sammenhæng mellem et samfunds forbrugsniveau og skader. Hvis befolkningen har et højt forbrug, så har man også en højere andel, der bliver syge eller dør som følge af alkohol. Med et højere forbrug får man også flere såkaldte sociale skader, der går ud over pårørende og især børn«, siger Kit Broholm. Morten Grønbæk, der er professor i alkoholforskning på Statens Institut for Folkesundhed, mener, at en prisnedsættelse vil påvirke forbruget hos grupper, der i forvejen er udsatte Stor betydning for socialt udsatte og unge »For den almindelige dansker vil et prisfald ikke have den store betydning, men for folk, der i forvejen har et stort forbrug, socialt udsatte og unge, vil en afgiftssænkning have en stor betydning, og det kan være alvorligt«, siger han. For eksempel kan det føre til flere ulykker, vold og uønsket sex hos de unge og flere alkoholskader hos socialt svage grupper. Der er endnu ikke foretaget nogen opgørelse over, hvad afgiftsnedsættelsen har betydet for statskassen, men ifølge Skatteministeriet har de lavere afgifter forebygget »en uacceptabel stigning i grænsehandlen«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























