Ledige pladser kan forringe uddannelser

De studerende bliver taberne, når flere studier på videregående uddannelser efter sommerferien må oprette hold med ledige pladser. Ledige pladser giver underskud på grund af det omdiskuterede taxametersystem. Og det øger risikoen for, at de studerende må nøjes med ringere uddannelser, mener flere universitetsfolk. »Resultatet kan på lang sigt blive færre lærere - løst tilknyttede såvel som fastansatte - samt en dårligere betjening af studerende«, siger prodekan Thorkil Damsgaard Olsen fra Det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet. Ledige pladser over hele landet På Københavns Universitet må 13 studier starte op efter sommerferien med ledige pladser. Sidste år var antallet 9. Tendensen går igen i resten af landet. På Aarhus Universitet er tallet i år 21 mod 17 sidste år, og på 12 seminarier er der i år ledige pladser mod 9 sidste år. Ifølge studiechef ved Københavns Universitet, Jakob Lange, vil de mange ledige pladser i længden give røde tal på bundlinjen. Taxametersystemet belønner nemlig uddannelsesstederne efter antallet af færdiguddannede. Og færre studerende betyder færre kroner i kassen: »Derfor er det frygteligt afgørende for uddannelserne, at holdene er fyldt til bristepunktet. Hvis man har lærere ansat til fire hold, men der kun kommer studerende nok til tre, så giver det selvsagt underskud«, siger han. Halvtomme klasser er en skidt forretning Især på de mellemlange videregående uddannelser som seminarier vil de studerende mærke konsekvenserne af de ufuldstændige hold. Her foregår undervisningen nemlig ofte i klasser: »Og en i klasse, hvor man har kalkuleret med 28 elever, og der kun kommer det halve, løber det dårligt rundt. Løsningen kan være at skære i antallet af lærertimer, give mindre individuel vejledning eller afskedige lærere«, siger Jakob Lange. Større frafald De ledige pladser på studierne er udtryk for, at samtlige ansøgere har fået en plads. Og når alle ansøgere kommer ind, er der også større risiko for, at flere ikke kan klare strabadserne og springer fra undervejs, mener Jakob Lange. Det forstærker risikoen for underskud yderligere: Taxametertaksten på typisk 25.000 kroner årligt udløses nemlig kun, hvis den studerende består uddannelsen. Derfor må uddannelserne nu kæmpe for at øge studieintensiteten og hindre frafald blandt de studerende, mener prodekan Thorkil Damsgaard Olsen. Taxametersystem til debat Debatten om taxametersystemet er ikke ny. I sidste måned stod fem professorer frem i Politiken og erklærede, at de var med til at sænke det faglige niveau ved at lade studerende slippe lettere gennem eksamener. Dengang lovede videnskabsminister Helge Sander (V) at tage taxametersystemet op til revurdering: »Selvfølgelig giver det underskud, hvis forholdet bliver alt for skævt. Som alle andre steder giver det sig selv, at man må regulere efterspørgslen i forhold til udbuddet - det må man altså sørge for at tilpasse ude på de enkelte universiteter«, siger han nu. Brug for selvransagelse Thorkil Damsgaard Olsen medgiver, at der kan være brug for selvransagelse: »Vi må overveje, om kapaciteten og dimensioneringen er forkert og skal laves om - der er i givet fald mange muligheder, og én er naturligvis at mindske optaget«.