Mild gift uønsket i postevand

BAM, hedder den - en kemisk forbindelse fra nu forbudte sprøjtegifte. BAM er trængt ned gennem jorden og har lukket hundredvis af vandboringer. Men - viser det sig nu - 2,6-diklorbenzamid (BAM) er forholdsvis harmløs. Vi kan drikke ganske mange liter BAM-forurenet vand uden at blive syge. Den glædelige nyhed, der bygger på en rapport lavet for Miljøstyrelsen af Dansk Toksikologi Center, rokker imidlertid ikke ved grundpillen i dansk og europæisk vandpolitik. Sprøjtegifte er stadig uønskede i drikkevand. Hjælp til minister Rapporten kommer imidlertid uhyre belejligt for miljøminister Hans Chr. Schmidt (V). Mange af Venstres kernevælgere har nemlig et massivt problem: Ude på landet pumper 71.000 familier vand op fra private brønde. To ud af tre af disse brønde leverer beskidt vand. Mennesker og dyr fra 50.000 husstande drikker altså vand, der ifølge Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse enten indeholder for mange sprøjtegifte/pesticider, for meget nitrat eller for mange bakterier. Familierne i 25.000 af disse husstande har pesticider i drikkevandet i mængder, der overskrider grænseværdierne. Myndighederne ser ofte gennem fingre med problemet, der handler om BAM, triaziner, terbuthylazin eller glyposat/AMPA. Sidstnævnte stammer typisk fra sprøjtegiften Roundup. Hans Chr. Schmidt glæder sig over, »at BAM med den nuværende viden« ikke skader sundheden, men han ønsker ikke endnu at komme med bud på, hvad der skal ske med de 50.000 forurenede brønde plus mange små private vandværker, der også har for ringe vand. Vanvittigt dyrt Hvis miljøministeren insisterer på at håndhæve reglerne, så må mange flere brønde lukke. Det vil koste landbefolkningen tusindvis af kroner at få vand fra en større forsyning. Alternativet - rensning af vand - er heller ikke billigt, men kan være en løsning for nogle. Formanden for Foreningen af Vandværker i Danmark, Solveg Nilsson, siger til Ritzau, at BAM har lukket mange vandboringer, og at det koster »vanvittigt mange penge« af finde nye vandårer. Hun mener, at ministeren skal åbne for muligheden for at rense med et kulfilter, indtil vandet er rent om en årrække. Om mildere grænseværdier for BAM kan blive løsningen for de små private brønde, der ikke er omfattet af EU-krav, ønsker Hans Chr. Schmidt ikke at kommentere, før Miljøstyrelsen har gjort status i 2005: »Jeg føler mig ikke klædt på endnu«, siger han og påpeger, at BAM ikke er den eneste trussel mod det danske vand. »Og vi ved stadig ikke, hvordan BAM reagerer i en cocktail med andre kemikalier«, tilføjer ministeren. Drik bare 1.750 liter Undersøgelsen fra Dansk Toksikologi Center viser ifølge Miljøstyrelsen, at en voksen dansker sandsynligvis kan tåle at drikke 1.750 liter vand om dagen, hvis BAM-indholdet ligger på grænseværdien på 0,1 mikrogram per liter. Hvis vandet rummer 14 mikrogram, så kan man drikke 12,5 liter dagligt. Der er dog stadig to ubekendte: Forskerne ved ikke nok om BAM's evne til at give kræft, og de kender heller ikke nok til blandingseffekter, hvis mennesker drikker BAM-vand forurenet også med andre stoffer. Derfor rokker den nye viden om BAM heller ikke ved EU's grænseværdier. Alle danske vandværker skal fortsat leve op til EU's krav om, at der ikke må være mere end 0,1 mikrogram af en given sprøjtegift i drikkevandet. Hvis der er mere end ét giftstof, så ligger grænseværdien på 0,5 mikrogram. »Vi må overholde de regler, der er. EU har lige revurderet reglerne, så der sker ikke noget lige med det første«, siger direktør Anders Bækgaard fra brancheorganisationen Danva, der har de største danske vandværker i sin medlemskreds.