Sygehuse svigter hjertepatienter

Efterbehandling og genoptræning af hjertepatienter nedsætter risikoen for genindlæggelser og hjertedød med en femtedel. Alligevel får under halvdelen af de hjertepatienter, som har behov for det, tilbud om et rigtigt efterbehandlingsforløb. »Det gælder højst 40 procent - og så er jeg venlig«, siger forskningschef i Hjerteforeningen Jørgen Videbæk. Han er medforfatter til en ny rapport om hjerterehabilitering på sygehusene. Rapporten beskriver problemet og giver en anvisning på, hvad et rigtigt hjerterehabiliteringsprogram skal bestå af. Nye retningslinjer på vej Sundhedsstyrelsen er på baggrund af rapporten ved at lægge sidste hånd på et sæt nye retningslinjer for hjerterehabilitering, som er fagudtrykket for den samlede indsats over for hjertepatienter efter deres behandling på hospitalet. »Vi regner med at sende dem ud i løbet af august. Og når vi gør det, bliver de bindende«, siger kontorchef Eva Hammershøy, Sundhedsstyrelsen. Et hjerterehabiliteringsprogram skal bestå af både medicinsk efterbehandling, fysisk træning, undervisning i kostomlægning, hjælp til rygestop, hvis patienten er ryger, og psykologisk og social omsorg for at forhindre psykiske problemer som for eksempel en depression som følge af sygdommen. Det er de elementer, der er beskrevet i den nye rapport, og som retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen vil lægge sig op ad. Cirka 43.000 nye patienter indlægges hvert år med en iskæmisk hjertesygdom - det vil sige blodprop i hjertet eller andre hjerte-kar-sygdomme, som hænger sammen med åreforkalkning. Af dem har to tredjedele brug for hjerterehabilitering, siger Jørgen Videbæk. Øget livskvalitet Disse patienter er omfattet af den lov, der allerede i 2001 forpligtede sygehusene til at udarbejde genoptræningsplaner til alle patienter, der har behov for det efter operation eller behandling på sygehus. »Der er ingen tvivl om, at denne patientgruppe er omfattet af loven«, siger overlæge Mogens Lytken Larsen, Århus Sygehus, som også har været med til at lave rapporten. »Og der er dokumentation for, at det virker«. Ifølge rapporten forbedrer et fuldt udbygget rehabiliteringsprogram patienternes livskvalitet og nedsætter risikoen for hjertedød eller genindlæggelse med i hvert fald en femtedel. Beregninger fra Bispebjerg Hospital, hvor man med succes har indført et tilbud om fuld hjerterehabilitering, viser, at det kan gøres for cirka 6.000 kroner per patient. En sengedag på hospitalet koster i gennemsnit 4.000 kroner, og dermed er pengene ifølge rapporten tjent ind i hvert fald på tre-fem år og vil over en længere årrække indebære en økonomisk gevinst. Netværk af sygehuse Den nye rapport er blevet til på initiativ af Netværket af forebyggende Sygehuse i Danmark. Det er et frivilligt samarbejde mellem 40 danske hospitaler, som tæller over halvdelen af de 54 sygehuse, som i dag modtager akutte hjertepatienter. »Netværkshospitalerne skal nu diskutere, hvordan de kan følge rapportens anbefalinger«, siger Lillian Møller, som er national koordinator for netværket. »Det ligger i at være medlem af netværker, at man også bruger anbefalingerne«. Men andre hospitaler slipper heller ikke for at udvikle det tilbud om den rehabilitering, som patienterne har krav på. »Sundhedsstyrelsen vil følge op på, om hospitalerne nu også følger de retningslinjer, som er på vej«, siger kontorchef Eva Hammershøy.