Antonios far: Stop volden

HA HA HA. De store hvide bogstaver fylder fortovet på hjørnet af Blågårdsgade og Åboulevard på Nørrebro i København. Ordene, der er nyskrevne, rører næsten ved den potte med lyserøde blomster, som Antonio Curras forældre netop har sat der på årsdagen for knivdrabet på deres søn. Antonios far, Francesco Curra, reagerer fåmælt på den uvenlige hilsen. Han holder det inden i sig selv af frygt for, at vreden tager over, mener forældrenes tolk. Men ellers er det ikke en fåmælt far. Mens han holder sin kones hånd, fortæller han gerne om sorgen og savnet. Og om den - ellers positive - store opmærksomhed omkring drabet fra borgere både hjemme i Italien og i Danmark. Ikke glemt »Det er svært at sige, at det glæder os. For det er vanskeligt at bruge ordet glæde i forbindelse med vores søns død. Men det er rørende, at Danmark stadig husker Antonio«, siger Francesco Curra. Mens forældrene står på hjørnet på Nørrebro og betragter det lille tæppe af blomster og breve, der er bredt ud under vejskiltet, stopper flere forbipasserende op og giver dem hånd og knus. Antonio er ikke glemt. Men Francesco Curra understreger, at de ikke er landet på dansk jord kun for at mindes deres søn. De er kommet med et budskab om, at vold ikke kan accepteres. At det ikke er rimeligt at dø på den måde. Antonios død har bragt stilheden ind i hjemmet i den lille norditalienske by Villasanta. »Det er mærkeligt, at der nu er så stille. Vi var jo vant til, at Antonio var der. At vi snakkede. Og at han kyssede godmorgen og godnat. Det er svært«, siger Francesco Curra. Uerstattelig søn Sønnen hjalp også til i faderens bageri. Men det er ikke arbejdskraften, han savner. »Det er min søn, der er uerstattelig«, understreger Francecso. Han fortæller om en episode, han netop har oplevet i København sammen med sin kone: En far og hans lille søn kom forbi hjørnet. Faderen pegede på billedet af Antonio og fortalte sin søn, at han blev dræbt af knivstik. »Du skal lære at opføre dig, så det ikke sker igen«, forklarede han så. Og det rørte Francesco Curra. »Når drengen bliver stor, vil han huske, at vold er forkert. Og det er præcis det budskab, vi gerne vil understrege. Ved at miste har vi følt en utrolig stor smerte skabt af vold. Derfor siger vi nej til vold«, siger han. Der bliver også sagt et klart nej til ordene på fortovet. En cyklist standser et kort øjeblik og kigger. »Det er bare for meget«, udbryder han hovedrystende. Imens gør en mand i orange bukser og en T-shirt med teksten 'stop graffiti' klar til at fjerne de tre gange 'HA'. Han spuler fliserne, så de hvide bogstaver bliver flydende og løber ud i kloakken. Francesco Curra giver manden et håndtryk som tak. De ryster begge på hovedet og er enige om én ting: »It is sad« - »det er sørgeligt«.