Første klonede husdyr på vej

En dansk forskergruppe håber om et års tid at kunne præsentere landets første levendefødte, klonede husdyr, som efter alt at dømme vil være grise. Projektet er blevet realistisk, fordi en ny lov på området skal afløse en folketingsbeslutning, der siden 1997 i praksis har blokeret for muligheden af at skabe levende, klonede dyr. »Kloningsteknikken er vanskelig og langtfra fuldkommen, så vi kan på ingen måde garantere for noget som helst. Men det er vores forhåbning, at vi inden for et år vil være i stand til at avle de første klonede, levende husdyr i Danmark. Det kunne meget vel være grise, for lige nu er det grisekloning, vi er længst fremme med. Det er svært, men vi tror på, at det kan lade sig gøre«, siger forskningsprofessor Henrik Callesen, Danmarks Jordbrugsforskning i Foulum ved Viborg. Stram regulering Regeringen vil med den nye lov, der skal træde i kraft 1. april 2005, skabe en stram regulering af det kontroversielle og stærkt følelsesladede område. Således må der kun klones med henblik på forskning, sygdomsbekæmpelse og undervisning og kun efter individuel ansøgning til Rådet for Dyreforsøg. Vidtløftige projekter som kloning af husets elskede kæledyr og farfars eksotiske papegøje er fuldstændig udelukket. Alligevel betyder loven i praksis en vis lempelse for forskerne, forklarer formanden for det lovforberedende udvalg, professor Axel Kornerup Hansen, Landbohøjskolen. »Den gamle lov tillod i virkeligheden rent juridisk fødsel af klonede dyr. Men da det gik op for politikerne, at dette kunne blive en realitet, stoppede man i 1997 for muligheden ved at vedtage en dagsorden mod levendefødsel af kloner. Nu får vi en lovgivning, der præciserer og afgrænser mulighederne på en række punkter, men som også gør det muligt på lovligt grundlag at lade et klonet dyr blive født«, siger Axel Kornerup Hansen. Genmodificerede dyr Ifølge Kornerup Hansen vil den nye lov også omfatte genmodificerede dyr, f.eks. transgene grise, der kan levere organer til mennesker, eller som kan producere særlige proteiner og anvendes som sygdomsmodeller. Også de såkaldt onkogene mus, der bruges i kræftforskning, falder ind under loven. Henrik Callesen, hvis projekt udføres i samarbejde med forskere fra Landbohøjskolen og p.t. er landets eneste af sin art, opfatter ikke loven som en begrænsning eller snærende for arbejdet. Fem gode grunde »Det er fint, at vi nu på tryk i en rigtig lov klart kan se, hvad vi må og ikke må - i stedet for at være spist af med en dagsorden fra 1997, som vi i praksis har haft svært ved at forstå og tolke«, siger Henrik Callesen. Men hvad er egentlig formålet med at klone grise, køer og får?

»Der er fem hovedområder, hvor kloning og kloningsforskning kan være til stor nytte: grundforskning i et ægs udvikling, forskning i selve drægtighedsforløbet hos husdyr bl.a. med henblik på at undgå de mange aborter, udvikling af transgene dyr til forskning og sygdomsbekæmpelse, bedre avl i landbruget og endelig til at redde truede dyrearter. Og alle disse eksempler ligger fint i tråd med hensigten i den nye lovgivning«.