Historie barberes i gymnasiet

Det er tvivlsomt, om gymnasieelever bliver bedre til at huske kongerækker og analysere korstogenes betydning. Det påpeger flere historielærere, efter at en undersøgelse afslørede store huller i statskundskabsstuderendes historiske paratviden. Når den nye gymnasiereform træder i kraft til næste år, bliver der nemlig færre timer til rådighed for eleverne. Lærerne stærkt bekymrede Lektor i historie, venstremanden Jørgen Granum-Jensen, der som en af få har set det foreløbige udkast til en læreplan for historie, er stærkt bekymret. »Der er rigtige tanker i udkastet, men på grund af færre timer, og fordi faget skal give timer til tværfaglige projekter i almenstudieforberedelse, tror jeg overhovedet ikke, at faget fremmer det efterlyste - et kronologisk overblik«, siger Jørgen Granum-Jensen. Efter reformen får faget godt 50 færre timer på årsplan, fordi samfundsfag bliver skilt ud. Derudover skal 13 procent af de 190 timer bruges til projekter med andre fag. Samtidig er det ikke længere obligatorisk for eleverne at skrive opgave i faget i 2.g - og de må ikke længere bruge historie som afsæt for deres store opgave i 3.g. Formanden for historielærerne, Carsten Lykke-Kjeldsen, påpeger, at faget får færre timer end fag på B-niveau. »Politisk vil man kalde faget et A-niveau for at signalere, at det er vigtigt, men reelt er timetallet væsentligt under B-niveau-fag«, siger Carsten Lykke-Kjeldsen. Minister afviser Ulla Tørnæs (V) afviser kritikken og påpeger, at selve faget historie får en time mere. »Den egentlige styrkelse ligger i læreplanen, hvor der bliver lagt vægt på, at fagets formål er at sikre eleverne et kronologisk overblik over vigtige historiske begivenheder«, siger Ulla Tørnæs.