S satser fortsat på regering med R

Flankeret af gruppeformand Pia Gjellerup og politisk ordfører Frank Jensen lagde Lykketoft ud med at afvise alle rygter om ny intern uro i partiet. - Foto: Martin Lehmann
Flankeret af gruppeformand Pia Gjellerup og politisk ordfører Frank Jensen lagde Lykketoft ud med at afvise alle rygter om ny intern uro i partiet. - Foto: Martin Lehmann
Lyt til artiklen

Ikke så meget som en pelikan havde sneget sig ind, da Socialdemokraterne torsdag holdt sommergruppemøde i Københavns Zoo. Allerhøjst i de sandwich med kold fugl, tomat og bacon, der blev serveret for pressen, før partiformand Mogens Lykketoft præsenterede sit nye hold af ordførere. Afviser rygter Flankeret af gruppeformand Pia Gjellerup og politisk ordfører Frank Jensen lagde Lykketoft ud med at mane alle rygter om ny intern uro i partiet og en udskiftning af Frank Jensen med det oratoriske naturtalent, kulturordfører Mette Frederiksen, i jorden. »En eller anden syg hjerne har udtænkt et eller andet spin om, at vi skulle skifte ud i vores ledelse. Det har vi nu ikke overvejet. Det er meget, meget morsomt at opleve en historie om, at det er blevet pandet ned i en hård fraktionskamp. Ævl, kævl og ballade har vi ikke haft noget af«, fastslog formanden som sin første gerning. Til gengæld havde Lykketoft som forudsagt udskiftninger på en lang række ordførerposter. Udskiftninger, som ifølge Lykketoft betyder, at S ingen problemer har med at matche statsminister Anders Fogh Rasmussens nye hold. »Tværtimod - vi ville kunne matche regeringen dobbelt«. Bejler til de radikale Lykketoft brugte megen omhyggelig tale på at understrege, at socialdemokraterne stadig satser på at danne regering med de radikale. »Det er uforandret vores ønske, at vi kan lave en regering af flere partier og mindst af Socialdemokratiet og de radikale. Det er det, vi går efter. Ikke at lave en socialdemokratisk mindretalsregering - medmindre det er den eneste mulighed«. Om S og R kan få enderne til at nå sammen, svæver i det uvisse, efter at Marianne Jelved har krævet 24-års reglen afskaffet. S vil fastholde reglen, som giver afslag på familiesammenføring, før ægtefæller er fyldt 24 år. Lykketoft nedtonede konflikten og satte sin lid til, at de radikale lader sig overbevise om, at reglen er i overensstemmelse med menneskerettighedskonventionen, når regeringen kommer med en juridisk udredning. Vil holde reglerne »Vi vil heller ikke være med i en regering, som overtræder konventionerne. Det har jeg ikke engang indtryk af, at Bertel Haarder vil. Men det mener vi ikke, at 24-års reglen gør, og det må vi så se at få en klaring af. Regeringen skal omhyggeligt, ordentligt og uden manipulation svare på den kritik, der har været. Så går vi videre derfra«, sagde Lykketoft. Jelveds beslutning om at gøre afskaffelse af 24-års reglen til et ultimativt krav for at gå i regering kom, efter at Europarådets menneskerettighedskommissær Alvaro Gil-Robles havde kritiseret reglen. Og Jelved står fast på det synspunkt - medmindre regeringens redegørelse overbeviser om noget andet. »Så længe vi ikke er blevet overbevist om, at Gil-Robles har uret, så holder vi fast i, at 24-år reglen skal afskaffes. Men jeg vil ikke afvise, at regeringen kan komme med ændringer eller argumentere på en måde, som ændrer situationen. Men vi er da kommet så langt, at Mogens (Lykketoft, red.) har sagt, at hvis loven er i strid med konventionerne, så må den ændres«, siger Jelved. Lykketoft lovede, at S og R i allernærmeste fremtid fremlægger et fælles skatteudspil. »Vi er nødt til at formulere nogle bud, som er så klare løfter til den danske befolkning, at den skræmmekampagne - den skrækpropaganda - som man allerede er begyndt at sende ud fra regeringspartierne, kan punkteres. Og det kommer vi med svaret på«, lovede han. Ifølge Lykketoft vil S og R ikke pille ved de skattelettelser, regeringen har indført i forårspakken - selv om pakken ifølge S er 10 milliarder kroner kastet ud med mindst mulig effekt på at skabe nye job. Samtidig gentog han, at regeringen i overskriftsform kopierer S' syv valgløfter, deriblandt penge til forskning og uddannelse, som skal sikre arbejdspladser og råd til velfærd i fremtiden - men uden reelt at gennemføre politikken og give de fornødne penge. »Jeg tror, at den danske befolkning har gennemskuet, at man kan ikke få mere og betale mindre. Og den danske befolkning kan godt mærke, at man har fået mindre«, sagde han fortrøstningsfuldt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her