Alternativ venteliste ændrer boligkø

En undersøgelse af de forskellige ventelisteordninger for de cirka 550.000 almene boliger i Danmark viser, at den særlige oprykningsventeliste har forkortet ventetiden på en ny bolig for folk betragteligt. »Før denne ordning var det almene boligmarked ekstremt fastlåst, men det har ændret sig nu«, siger forsker Hans Skifer Andersen fra Statens Byggeforskningsinstitut. Oprykningsventelisten, der blev indført ved lov i 1992, favoriserer de beboere, som allerede bor i boligselskabet, så de får fortrinsret til ledige boliger inden for boligselskabet. På den almindelige venteliste er der på landsbasis gennemsnitligt 10 års ventetid på en bolig, mens den gennemsnitlige ventetid på oprykningslisten kun er 4 år. I hovedstadsområdet er fordelene endnu større. Her er ventetiden på den almindelige venteliste over 18 år, mens den på oprykningslisten kun er seks år. »Oprykningslisten er en klar fordel, fordi den giver dem, der bor i den almene sektor, mulighed for få en bolig, der passer til deres skiftende behov«, siger Hans Skifer Andersen. Børnefamilier Han påpeger, at det typisk er unge familier med børn, der har behov for større lejligheder, som har mest gavn af ordningen. Men den hjælper også ældre mennesker, der enten ikke længere har brug for så meget plads eller ikke længere kan klare trapperne og derfor har behov for en lejlighed i gadeplan. »På den måde opnår boligselskaberne at fastholde nogle lejere, som ellers ville have været nødsaget til at forlade sektoren«, siger forskeren. Oprykningsordningen er blevet kritiseret for at gøre det sværere for folk udefra at få en bolig, men det er ifølge Hans Skifer Andersen en myte. »Oprykkere efterlader typisk en ny tom bolig. Så det er kun typen af boliger, der bliver ledige for folk udefra, som ændrer sig«, siger han. Negativ konsekvens Undersøgelsen viser, at det især er de mellemstore boliger og boliger i lav bebyggelse, der er rift om, mens der er blevet flere store boliger i høje bebyggelser ledige til folk udefra. Oprykningen har ifølge Hans Skifer Andersen den negative konsekvens, at der bliver færre danskere i boligafdelinger med mange indvandrere. I boligafdelinger med over 20 procent indvandrere reduceres andelen af lejere med dansk baggrund med én procent årligt. »Årsagen er ikke, at indvandrerne søger sammen, men at oprykkere med dansk baggrund ofte fravælger indvandrertunge afdelinger«, siger Hans Skifer Andersen. For tidligt Han har også undersøgt de to andre eksisterende ventelisteordninger, nemlig den kommunale anvisningsret, som giver kommunerne råderet over hver fjerde bolig, samt den såkaldte fleksible boligudlejning, der typisk bruges til at give mere ressourcestærke tilflyttere fortrinsret i boligkøen til socialt belastede boligkomplekser. Umiddelbart kan forskerne ikke se nogen effekt af den fleksible boligudlejning, men det kan ifølge Hans Skifer Andersen skyldes, at ordningen kun har eksisteret siden 2000. Derfor kan det endnu ikke ses, om ordningen modvirker den sociale og etniske ghettodannelse. Undersøgelsen viser, at kommunerne i 2002 på landsplan anviste 17 procent af de ledige boliger, mens det i hovedstadsområdet drejede sig om 38 procent. Undersøgelsen viser, at kommunerne forsøger at anvise lejligheder i boligområder med få sociale problemer. Men i hovedstadsområdet er der en tendens til, at kommunerne anviser til boligafdelinger med mange arbejdsløse, fordi der er meget stor efterspørgsel efter boliger og derfor ikke er nogen alternativer.