Danmark flytter sig fra forsknings-målsætning

Regeringen har længe varslet et vældigt løft til forskning i sit nu fremlagte forslag til en 'Forskningens finanslov'. Det var derfor et dybt skuffet forskermiljø, der konstaterede, at de samlede offentlige forskningsmidler reelt stagnerer i 2005. Det betyder ifølge økonomiprofessor fra Handelshøjskolen i Århus, Nina Smith, at der bliver endnu længere vej til at nå Barcelonamålet om at bruge én procent af BNP til offentlige forskningsmidler og to procent fra det private i 2010. »Det er uambitiøst, og jeg vil ikke nægte, at jeg er bekymret over, at man giver klare løfter om at øge midlerne til forskning, og så sker der meget lidt på finansloven. Det har længe været helt klart, at der virkelig mangler bevillinger, og hvis vi vil være på vej mod et videnssamfund, så skal de skaffes«, siger Nina Smith, som også er formand for Det frie Forskningsråd. Satser på fond Med forslaget får de samlede offentlige forskningsmidler nemlig kun 22 millioner kroner ekstra - svarende til 2,2 promille af de samlede forskningsmidler på 9,7 milliarder. Det betyder, at hvor de statslige forskningsmidler til universiteter, sektorforskning og forskningsråd i dag udgør 0,65 procent af BNP, så falder de i 2005 til 0,64. Medtager man også forskningsmidler fra amterne, grundforskningsfonden og EU-midler, når Danmark op på 0,76 procent af BNP ifølge Videnskabsministeriet. Regeringen satser i stedet på den nyoprettede højteknologiske fond. Fonden skal efter planen have tilført tre milliarder til næste år fra salg af statslige selskaber og derefter to milliarder om året, indtil den er oppe på 16 milliarder i år 2012. Det skal give et afkast allerede til næste år på op mod 200 millioner kroner og 100 millioner af fondsmidlerne skal sætte skub i forskningen. Det rykker dog kun den samlede BNP-andel op med en procent. Det bekymrer både Rektorkollegiet og Dansk Industri. »Vi er ikke i hus, det er vigtigt at bevillingerne følges op i de kommende år, men vi er tilfredse med, at regeringen med den højteknologiske fond har hævet niveauet«, siger Hans Skov Christensen, adm. direktør i Dansk Industri. Næstformand for Rektorkollegiet Jens Oddershede mener, at højteknologifonden vil gavne på sigt, men understreger, at afkastet bliver ret begrænset næste år. »Med det totale beløb, der er afsat til næste år, er vi lige så langt fra Barcelona som sidste år - og med et år mindre til at nå det«, siger Jens Oddershede. Behov for milliard Rektorkollegiet har beregnet, at skal Barcelona-målet indfries, skal der investeres en milliard om året frem til 2010. De glæder sig til gengæld over, at regeringen i forslaget lægger op til at forøge antallet af ph.d.-studerende fra de nuværende godt 1.000 med 300 til næste år. Forskningsordfører Lene Jensen (S) er dog skeptisk over for virkningen. Hun understreger, at en del af de 300 ph.d.'ere skal finansieres ved at erhvervslivet betaler to tredjedele. »Man har med dette forslag brugt mange ord og mange tal, men summa summarum er der 22 millioner mere«, siger Lene Jensen. Videnskabsminister Helge Sander (V) afviser kritikken: »Samlet set over fire år tilfører vi knapt en milliard«. Han understreger, at også højteknologifonden skal tælle med og tilføjer: »Når vi taler om Barcelona og de tre procent, så er vi fuldt ud tilfredse med, om det private leverer 2,5 procent og det offentlige en halv procent. Det er den samlede indsats, som er afgørende«.