Over 12.000 af Jordens arter lever på grænsen til udryddelse. At det globale klima hastigt bliver varmere, gør kun situationen mere kritisk for truede pattedyr, fugle, padder, insekter og fisk. Tag for eksempel den lille truede fugl kirtlandsangeren, der kun lever i Michigan i USA. Kirtlandsangeren lever i én type unge fyrretræer, der gror i én type jord. Selv med en beskeden opvarmning vil livsgrundlaget forsvinde for den lille sanger. Masseudryddelse Sådan lød et af budskaberne fra et pressemøde om biologisk mangfoldighed afviklet hos Institut for Miljøvurdering (IMV). Konstitueret IMV-direktør Henrik Saxe har inviteret en gruppe forskere til København for at give »modspil« til en alarmerende artikel bragt i det videnskabelige tidsskrift Nature i januar. I artiklen advarede professor Chris Thomas fra universitetet i Leeds om, at verden kan stå over for den 6. masseudryddelse af arter i klodens historie. Arterne er truet af, at mennesket lægger beslag på stadig større arealer og af klimaforandringer, mener Chris Thomas. Morgenvækning Professor Daniel Botkin fra University of California har takket 'ja' til at være medarrangør af konferencen i København, og han er bevidst om, at Institut for Miljøvurdering - oprettet af Bjørn Lomborg - er en kontroversiel størrelse. Daniel Botkin er stærkt kritisk over for både brug af data og teori i Leeds-artiklen, men samtidig ser han den som »en morgenvækning« for det videnskabelige samfund. »Vi står over for nogle komplicerede diskussioner, og vi har i gruppen her talt om, hvordan vi kan behandle det her med objektive, videnskabelige metoder«, siger Daniel Botkin, der understreger, at det ikke handler om at gå til politisk eller ideologisk angreb på Chris Thomas. »Vi er alle enige om, at der er et problem«, fastslog også professor i matematik, Mathew Sobel fra Weatherhead School of Manegement i Ohio, USA. Han hæfter sig ved, at formålet med gruppearbejdet nu er at udvikle bedre videnskabelige metoder til at vurdere, hvordan arterne reagerer på menneskets udfordringer. Endnu en deltager, adjunkt Jens-Christian Svenning fra Biologisk Institut på Aarhus Universitet, peger på tre trusler mod Jordens biologiske mangfoldighed. For det første vandrer mange typer organismer friere end nogensinde rundt i de globale økosystemer - for eksempel med ballastvand i skibe. De såkaldt invasive arter kan medbringe sygdomme eller udkonkurrere lokale arter. Grønnere græsgange For det andet ændrer det varmere klima livsbetingelserne for planter og dyr. Og for det tredje lægger mennesket med dets byer, veje og dyrkede arealer beslag på stadig mere jord. Naturen hører hjemme i fragmenterede lommer, hvilket gør det svært for truede arter at flygte til grønnere græsgange. »De tre udgør en farlig cocktail. Samspillet er det største problem«, siger Jens-Christian Svenning. Forskerne har endnu ikke konkluderet på deres diskussioner, men Daniel Botkin er parat til på egne vegne at give gode råd til verdens regeringer. Han finder det afgørende at begrænse invasionerne af fremmede arter, at skabe grønne korridorer i landskaberne, at satse på nationalparker og vild natur samt at bremse drivhuseffekten ved at satse på grøn energi i stedet for olie, kul og naturgas. »Hvis vi kan sænke den hastighed, klimaet ændrer sig med, så vil det hjælpe meget. Tilpasning til hurtigere klimaændringer er svært for arterne«, supplerer Richard Bradshaw fra Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser.