Datatilsyn tjekker Gladsaxes elevregister

Gladsaxe Kommune vil selv blive bedømt som temmelig urolig i timen og lige lovlig grænsesøgende, hvis kommunens sociale profil på skoleområdet skal bedømmes og beskrives af forældre og politikere. Kommunens idé om sideløbende med de faglige standspunkter også at bogføre - eller lægge i regneark, for nu at blive konkret - elevers sociale færdigheder får også de advarende klokker til at ringe hos Datatilsynet. »Vi er ikke på forhånd blevet spurgt af kommunen om oprettelsen af et sådant register, men vi har fået forespørgsler - både mundtligt og skriftligt - fra borgere i kommunen, så nu vil vi undersøge sagen til bunds«, siger kontorchef Lena Andersen, Datatilsynet. Hun vil ikke forlods udråbe Gladsaxes model - hvor elevernes sociale profil både kan bruges af lærerne og skolelederen på barnets skole, men i sidste ende også af skoleforvaltningen og byrådet - som ulovlig. Men hun lægger til gengæld ikke skjul på, at Gladsaxes opfindelse umiddelbart ser ud til at mangle både til gården og gaden i forhold til lovgivningen. »Hvordan har kommunen tænkt sig at overholde persondataloven, som kræver, at børnene - i dette tilfælde vel forældrene - bliver orienteret om, at de er kommet i et nyt register«, spørger Lena Andersen. Risiko ved regneark Samtidig peger hun på, at de registrerede personer også har ret til at vide helt nøjagtigt, hvad der står om dem, og endelig er hun stærkt betænkelig ved, at kommunen agter at lægge oplysningerne om eleverne i et regneark.»Umiddelbart er et regneark ikke sikkert nok til den slags fortrolige oplysninger«, siger hun, der ud over at bede om en redegørelse fra Gladsaxe Kommune også vurderer, at Undervisningsministeriet skal på banen i sagen. Forældreorganisationen Skole og Samfund er umiddelbart tilfreds med en kommune, som vægter den sociale adfærd hos eleverne lige så højt som den faglige kunnen. »Men jeg kan ikke se nødvendigheden af, at de disse følsomme oplysninger skal lægges i et register og gemmes«, siger formand Thomas Damkjær Petersen, Skole og Samfund. Gladsaxes argument om, at oplysningerne om elevernes sociale kunnen og habitus - eller mangel på samme - skal danne grundlag for byrådets tildeling af penge til den enkelte skole, holder ikke for Damkjær Petersen. »Byrådet og forvaltningen kan jo skaffe disse oplysninger via kontakten til de enkelte skolers leder, som byrådet jo selv har ansat«, siger formanden for Skole og Samfund. Sand i systemerne Heller ikke de politiske reaktioner på Christiansborg giver gode karakter til Gladsaxes håndtering af de sociale informationer om børnene. De radikales uddannelsespolitiske ordfører, Margrethe Vestager, kan slet ikke se meningen med at bruge en masse kræfter på at sætte børnenes adfærd, omgang med hinanden og humoristiske sans på skema. »For det første sander den slags systemer meget nemt til og bliver ikke opdateret. Når lille Peter igen har fået ro på og ikke hænger i gardinerne, hvilken sikkerhed har vi - eller snarere Peter og hans forældre - for, at de nye oplysninger kommer ind i systemet«, siger hun, der samtidig peger på, at den slags datasamlinger tager ufattelig lang tid at holde ved lige. »Den tid går jo fra at gøre noget ved problemet ude i klasserne«, siger Margrethe Vestager. Heller ikke den nye S-ordfører på uddannelsesområdet, Pernille Blach Hansen, er imponeret af Gladsaxes fremgangsmåde. »Det er fint, hvis der kommer fokus på børnenes sociale kompetencer, og skolen i det hele taget breder intelligensbegrebet mere ud, så det ikke kun handler om at kunne skrive og regne. Men ikke alt kan sættes på formel, og jeg finder det uheldigt at lægge dens slags i regneark og måske sætte børn i bås«,siger hun. Polemik undrer På skoleforvaltningen i Gladsaxe er børne- og kulturdirektør Svend Erik Haase temmelig forundret over den polemik, kommunens idé har medført. Endnu er kommunen ikke begyndt at lægge informationer på regneark, for selve it-systemet til bogføringen af eleverne er endnu ikke klar. Det vurderes at koste to-tre millioner kroner, siger Haase. »Der er jo alene tale om at udforme et it-redskab, som skal hjælpe lærerne med at holde styr på de mange oplysninger, observationer og oplevelser, de i forvejen har omkring børnene. Dermed kan samarbejdet mellem de forskellige lærere omkring en klasse blive bedre, og skolelederens mulighed for at gå ind og hjælpe et lærerteam øges også, fordi han nu får noget at forholde sig til«, siger Svend Erik Haase. Han understreger, at når oplysningerne forlader skolen og går til forvaltningen og byrådet, er den enkelte elev anonymiseret og kan ikke længere identificeres.