Studerende har svært ved at klare presset

Stadigt flere studerende får hvert år ondt i studielivet. De stiller så store krav til sig selv, at filmen knækker, hvis alt ikke går som planlagt. Det er ifølge psykolog Bo Fischer-Nielsen en af hovedårsagerne til at presset på de ni Studenterrådgivninger landet over er steget voldsomt de seneste par år. På tre år er antallet af studerende, der får hjælp, steget med knap 50 procent. Sidste år benyttede 4.650 studerende sig af Studenterrådgivningens tilbud. »Mange har angst og præstationsproblemer. Der hænger et meget stort pres på dem i forhold til, at livet og studiet er et projekt, det skal lykkes. Kravene er skærpet, og uddannelserne er brudt op, så der er megen frihed. Det efterlader mange med en følelse af, at det er deres egen skyld, hvis det ikke lykkedes«, siger Bo Fischer-Nielsen fra Studenterrådgivningen i København. Det rigtige liv Og kravet om succes gælder ikke kun studiet. Man vil også kunne fremvise en veltrænet krop, have det rigtige studenterjob og være socialt vellidt med venner og kæreste. Der er ikke plads til kriser - at kæresten skrider, mor bliver syg eller at dumpe en eksamen. Mange vil simpelthen ikke acceptere, at livet kan være svært i perioder. »Nederlaget lurer hele tiden lige om hjørnet. En studerende, som generelt klarer sig godt, oplever det som et stort nederlag pludselig at dumpe en eksamen. Det hele skal køre, og hvis forholdet eller studiet ikke fungerer i en perioder eller man oplever nogle af de eksistentielle problemer, som rammer os alle i perioder, så har man svært ved at håndtere de overgange, livet giver«, siger Bo Fischer-Nielsen. Levevilkårsordfører Jeppe Vadskær Christensen i Danske Studerende Fællesråd mener, at stigningen skyldes, at det er blevet mere legalt at søge hjælp - og at unge er presset. »Mange føler et stort pres fra både forældre og samfund. Du skal gennemføre på normeret tid, være færdig som 25-årig og helst have tre års relevant erhvervserfaring samtidigt, og regeringen siger du ikke må have studieskift«, siger Jeppe Vadskær Christensen. Den bedste kur Han anbefaler, at man engagerer sig socialt på studiet som den bedste kur. For mange har så travlt i fritiden med arbejde og venner, at de vælger det sociale på instituttet fra. Det er en stor fejl. »Man bliver ensom, hvis man vælger det sociale fra. Det er godt og åbent studiemiljø de fleste steder. Men det kræver, at du selv tager imod de tilbud, der er. Det gør det meget lettere at deltage i det faglige og er en af de vigtigste parametre for at gennemføre, at du deltager socialt«, siger Jeppe Vadskær. Studievejleder Mads Løkke Rasmussen fra Roskilde Universitetscenter peger på, at studiestarten er hård for de fleste. »Der skal knækkes tusind koder i løbet af kort tid. Man skal finde ud af, hvad der er op og ned. Det er en ny verden både fagligt og socialt. De fleste glæder sig, men det ligger ofte og lurer 'uh, hvor er de andre kloge'. Der er meget angst og bluff i universitetsverdenen«, siger Mads Løkke Rasmussen. Der er ofte først hen på efteråret, de studerende begynder at få problemer og kontakter Mads Løkke Rasmussen eller Bo Fischer-Nielsen. Ofte består rådgivernes opgave i at fortælle den studerende, at det er helt normalt, det de føler. »Vi siger, at det du oplever som forstyrrende elementer som er kommet på tværs af projektet at få livet til at lykkes, er en helt almindelig sund reaktion på en krise. Du er blevet ramt af livet. Og det er en del af livet, at kæresten skrider eller at skulle etablere sig med bolig, kæreste og slippe afhængigheden af forældrene. Vi fortæller, at det er helt ok, at synes det er svært, og at udviklingsfaser tager tid«, siger Bo Fischer-Nielsen.