Ny dansk EU-aftale hænger i tynd tråd

Planen om et nyt nationalt kompromis om Danmarks forhold til EU er ved at smuldre, allerede inden forhandlingerne for alvor begynder i Statsministeriet onsdag. Både de radikale og socialdemokraterne afviser SF's krav om, at Danmark kun må gå med til større ændringer i EU-samarbejdet, hvis alle de partier, der er med i aftalen, siger god for det. Dermed er der ikke store chancer for, at SF ender med at anbefale et ja ved folkeafstemningen om den nye EU-forfatning. Statsminister Anders Fogh Rasmussen har tidligere peget på, at SF's anbefaling vil være afgørende, fordi det vil få sandsynligheden for et dansk ja til at stige væsentligt. »Hvis ikke der bliver nogen aftale, så kan vi ikke anbefale et ja. Det står helt klart. Hvis S og R stiller sig på bagbenene, kan det jo ikke lade sig gøre«, siger SF's formand, Holger K. Nielsen. Modstander af vetoret Det er netop SF's krav til aftalen, som får socialdemokraterne og især de radikale til at stejle. »Hvis en national aftale betyder, at de partier, der er med i aftalen, skal have en særlig vetoret, så er jeg absolut modstander af hele konstruktionen. Det vil i praksis betyde, at dansk europapolitik er deponeret i SF's hovedbestyrelse, og det er jeg ikke tryg ved«, siger den radikale EU-ordfører, Niels Helveg Petersen. Ny forfatning Sidste nationale kompromis blev lavet efter det danske nej i 1992 til Maastrichttraktaten og betød, at SF kunne anbefale et ja ved næste folkeafstemning, som også endte med en kneben sejr til ja-siden. Behovet for et nyt nationalt kompromis er opstået, fordi den nye EU-forfatning betyder, at EU i fremtiden kan beslutte at gå fra enstemmighed til flertalsafgørelser på nye politikområder, uden at skulle genforhandle hele traktaten - hvis blot alle 25 EU-lande er enige om det. Frygter mere union SF frygter, at det kan snige mere union ind ad bagdøren, når først forfatningen er vedtaget. Derfor kræver partiet vetoret over, hvornår Danmark går med til at indføre flertalsafgørelse på nye områder. Men sådan en generel vetoret vil socialdemokraternes formand, Mogens Lykketoft, ikke være med til. »Det kan godt være, man kan identificere enkelte områder, hvor vi kan have en fælles forståelse om ikke at gå videre i EU-sammenhæng. Men en aftale, der omfatter alle områder, kan jeg ikke se for mig. Dermed ville vi låse os fast, og vi ved jo ikke, hvad fremtiden byder«, siger Mogens Lykketoft. Nyt forbehold Niels Helveg Petersen advarer om, at et nationalt kompromis efter SF's opskrift vil svare til at indføre et nyt dansk forbehold i EU. »Det er vi imod. Vi har jo set, hvordan de gamle forbehold rammer noget helt andet end det, vi dengang forhandlede om«, siger han. V: Slap lidt af Holger K. Nielsen erkender, at et nyt nationalt kompromis vil begrænse de øvrige partiers handlefrihed i EU-politikken. »Man binder sig mere, end man ellers ville have gjort. Det er jo meningen med det hele«, siger han. I Venstre opfordrer EU-ordfører Charlotte Antonsen S og R til »at slappe lidt af«. »Vi er slet ikke så langt, at vi ved, om der kommer en eller anden form for veto ind i aftalen. Hverken Venstre eller konservative vil sejle på skæv kurs i EU. Vi er ikke indstillet på chancesejlads«, siger hun. Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har indkaldt både S og R til forhandlinger om det nationale kompromis onsdag, mens SF skal mødes med Fogh torsdag. Ifølge Politikens oplysninger har statsministeren endnu ikke noget konkret forslag, han vil præsentere partierne for.