Personlighedstest under lup

I erkendelse af, at der er problemer, blæses der nu til hovedrengøring i den danske branche for personlighedstestning. Forbrugerne skal have større sikkerhed for, at de møder kvalificeret personale og videnskabeligt dokumenterede prøver, når de bliver testet i forbindelse med jobbet - og de firmaer, der ikke kan leve op til det, de såkaldte perlegrusleverandører, skal presses ud af markedet. Stigning i brug af test Tiltaget kommer på et tidspunkt, hvor brugen af test i erhvervslivet - men også i skolesystemet og på de psykiatriske afdelinger - er stigende. Inden for erhvervslivet foretages i Danmark hvert år omkring 15.000 personlighedstest i forbindelse med besættelse af offentlige og private stillinger på mellem- og topniveau. Hertil kommer et ikke opgjort tal, der dækker de test, mange firmaer selv foretager via deres personaleafdelinger, eventuelt ved at bede jobsøgende om at udfylde et skema ved computeren og sende det retur via internettet. Blandt nye områder, hvor personlighedstestning vinder indpas, er sporten. Det gælder således de professionelle fodboldspillere i Fremad Amager, der testes for at klubben blandt andet kan få et billede af, hvordan de håndterer stress. I gråzonen Præcist hvor stort problemet med perlegrusleverandørerne er, findes der ingen samlet opgørelse over. Men de eksisterer blandt de cirka 100 firmaer, der personlighedstester danskere i forbindelse med ansættelse, forfremmelse, omplacering eller vurdering af hele grupper i firmaer. Og en tilsvarende gråzone findes i gruppen af danske virksomheder, der selv klarer sagen. For at komme dårlig testning til livs vil Dansk Industri, LO, Dansk Psykolog Forening og repræsentanter for testbranchen i løbet af efteråret iværksætte en kampagne. Den sætter fokus på et sæt frivillige retningslinjer for personlighedstestning, som testbranchen og psykologforeningen via den såkaldte Referencegruppe har udviklet. Meningen er at få både virksomheder og testfirmaer til at love, at de efterlever disse procedurer - og skilte med det. »Det vil øge både præcision og anstændighed i branchen«, siger formanden for Referencegruppen, cand.psych. Victor Schmidt fra rekrutteringsfirmaet SHL's danske afdeling. Samtidig vil lønmodtagerne kunne vide, hvad de går ind til - hvilket vil sikre dem et grundlag for senere effektivt at komme efter testfirmaet, hvis de føler sig dårligt behandlet; i yderste konsekvens via en retssag. Brug for oprydning Og der er brug for en oprydning på det private testmarked, hvor enhver uden faglig baggrund kan etablere sig, hvis han eller hun blot undlader at kalde sig psykiater eller psykolog og samtidig holder fingrene fra test, der er forbeholdt disse grupper. Det er et marked med »grå pletter«, siger en af Danmarks førende testeksperter, professor Peter Allerup fra Danmarks Pædagogiske Universitet: »Det er et problem, at firmaerne i mange tilfælde ikke kan, eller måske ikke ønsker at fremlægge dokumentation for deres test - både når det gælder den bagvedliggende psykologiske teori og testens matematiske og statistiske forhold«. Mange af de testsystemer, der er på det danske marked er importeret - ofte fra USA. Men for at et testsystem kan bruges i et andet sprogområde og en anden kultur, skal det tilpasses de lokale forhold og derefter afprøves, inden det slippes på markedet - ellers risikerer man, at blandt andet kulturforskelle skævvrider resultatet. For at komme sådanne problemer til livs, prøver de nordiske psykologforeninger nu at få etableret en fælles instans, der på universitetsniveau kan vurdere test.