Etniske homoseksuelle kæmper for at få fodfæste

»Jeg havde ubeskyttet sex. Jeg vidste ingenting. Jeg troede, det var den eneste måde, jeg kunne udtrykke min seksualitet på. Jeg brugte derfor sex som en måde at komme i kontakt med andre på«. Sådan fortæller en mand med udenlandsk baggrund i den første undersøgelse, der herhjemme er lavet om homoseksuelle med anden etnisk baggrund end dansk. Han blev hiv-smittet, fordi han intet kendte til sikker sex og slet ikke kunne forestille sig, at det at være homoseksuel kunne handle om andet end sex. Egne problemer Manden er i undersøgelsen kun et af flere eksempler på, at bøsser og lesbiske med udenlandsk baggrund typisk har deres eget sæt problemer. Det er Landsforeningen for bøsser og lesbiske, der med økonomisk hjælp fra Københavns Kommune har lavet undersøgelsen. I alt er 10 mænd og kvinder fra Pakistan, Chile, Libanon, Iran, Kina, Tyrkiet, Jamaica, Congo og Uganda blevet interviewet. »Mit indtryk er, at etniske homoseksuelle er meget mere lukkede om deres seksualitet end danske homoseksuelle. Jeg kender ingen danske homoseksuelle over 25 år, som ikke er åbne over for deres forældre, men i undersøgelsen er seks ud af de ti stadig lukkede«, siger Caroline Osander, som har lavet undersøgelsen. Bedre kontakt Derfor vil Landsforeningen for bøsser og lesbiske nu gøre mere for at komme i kontakt med etniske homoseksuelle. I dag eksisterer der allerede en ungdomsgruppe under Landsforeningen for unge etniske homoseksuelle, men foreningen agter i højere grad at bruge sin hjemmeside på nettet til at oplyse og rådgive. »I mange etniske miljøer er sex og seksualitet tabubelagt. Homoseksualitet er så en ekstra dimension, der gør det direkte skamfuldt«, siger Caroline Osander. Hun mener, at der for andre ligger en stor opgave i at forstå de særlige problemstillinger, som kan gælde for etniske homoseksuelle, samtidig med at man ikke må forfalde til generaliseringer. Voldeligt ægteskab En af kvinderne i undersøgelsen har i 15 år levet i et voldeligt tvangsægteskab med en mand, men er i dag i parforhold med en kvinde. Andre har indgået et proformaægteskab for at kunne leve et dobbeltliv, mens der i undersøgelsen også er et eksempel på en kvinde, som er blevet udstødt af sin familie og i dag er tynget af skam og ensomhed. »Dem, der klarer sig bedst, er også i denne sammenhæng typisk de ressourcestærke - det vil sige dem med en uddannelse og arbejde«, siger Caroline Osander. Ifølge undersøgelsen er der en tendens til, at etniske homoseksuelle vender deres eget etniske miljø ryggen. En 25-årig mand af pakistansk oprindelse siger i undersøgelsen: »Jeg har sorteret mine pakistanske venner fra, og det, at jeg har været homoseksuel, har måske gjort, at jeg har set på mit liv med nogle andre øjne. Jeg er kommet nærmere til den erkendelse, at jeg bliver nødt til at drage mine egne konklusioner af tingene i stedet for at læne mig op ad islam«. Samtidig giver flere i undersøgelsen udtryk for, at de som åbne bøsser og lesbiske frygter at skade andre familiemedlemmers mulighed for at gifte sig eller skade familiens omdømme og ære. Men omvendt beskriver nogle af de interviewede også, at deres familie slet ikke reagerede så negativt, som de havde frygtet, da de fortalte dem, at de var homoseksuelle. Sexobjekter Undersøgelsen advarer mod at gøre alle problemer til et udtryk for manglende accept, men fremhæver, at det også handler om den måde, man generelt taler sammen på i en familie. Selv om de interviewede typisk beskriver det som en lettelse at møde andre bøsser og lesbiske på barer og caféer og over nettet, har de dog ikke kun positive oplevelser. Flere siger, at de pga. deres hudfarve blev opfattet som rene sexobjekter eller omvendt, at folk bakkede ud, når de for eksempel fandt ud af, at de var muslimer. Derfor har det også været en kamp at finde ud af, hvordan de skulle begå sig i det homoseksuelle miljø.