Da den unge iranske kvinde 20. juni satte sig op i flyet til Teheran, var hun godt klar over, at det kunne gå galt. Men det kunne vel ikke være andet, når nu Udlændingestyrelsen havde nægtet hende familiesammenføring. Politiet i Horsens havde også anbragt et stempel i hendes pas: Ud inden 15 dage. Hun var nødt til at forlade Danmark og sin mand. Det gik galt. Helt galt. Hun rejste tilbage til sin mor, der bor i den iranske hovedstad Teheran. Her gik der ikke mange dage, inden politiet hentede hende til afhøring. Den første afhøring blev til flere. Under det hårde psykiske pres aborterede hun. Ægteskab var kriminelt Hendes forbrydelse? At hun er borgerligt gift, hvilket ikke anerkendes af præstestyret. At hun giftede sig i Tyrkiet. At hendes ægtemand er en af styrets meget håndfaste modstandere, der nu har fået politisk asyl i Danmark. At hun er udvist af Danmark. For en lille uges tid siden blev hun fængslet. Hvor er din mand? Hvorfor har du giftet dig i Tyrkiet? Hvorfor har du ikke giftet dig efter islam? Hvorfor blev du ikke hos din mand? Efter fire dage, fredag morgen, blev hun løsladt. Familien havde samlet de nødvendige otte mio. iranske rial (knap 60.000 kr.) sammen til kautionen. Da hun forlod fængslet, sagde politiet, at hun måtte regne med at blive hentet igen. Sådan lyder historien, som hendes mand med stigende fortvivlelse har fået fortalt i telefonen. Fængslet »Da hun for en uge siden ikke var ved telefonen på det aftalte tidspunkt, ringede jeg til familien. Den fortalte, at nu var hun i fængsel«, siger den 32-årige kampvognsmekaniker, der ikke ønsker sit navn offentligt frem, før han er genforenet med sin kone. I sin nød ringede han ikke bare til Integrationsministeriet, men også til det radikale folketingsmedlem Elsebeth Gerner Nielsen og Politiken. »Jeg kan ikke få en advokat til at tage sig af det. De siger alle sammen, at Udlændingestyrelsens afgørelse er helt korrekt«, lød det grådkvalt i telefonen i Brædstrup. »Hvis ingen gør noget, risikerer hun at blive dømt til døden ved stening. Hun har efter iransk lov begået hor ved at gifte sig borgerligt«. For at forstå situationen skal vi længere tilbage i tiden. Iraneren tilsluttede sig som ganske ung modstandsbevægelsen Mujahedin Khalq og var 1985 til 1987 aktiv i Iran. Så begyndte jorden at brænde under ham, og han tog til Irak. Her opererede bevægelsen forholdsvis frit, fordi Saddam Hussein støttede alt, hvad der aktivt bekæmpede styret i Teheran. Her blev han uddannet og her var han stadig aktiv i kampen mod ayatollaherne. 1992 ragede han uklar med Mujahedin Khalq, der som svar udleverede ham til de irakiske myndigheder. Han blev tortureret og idømt 15 års fængsel. Efter seks år fik Røde Kors øje på ham i fængslet, og 1998 blev han flyttet til et asylcenter. Her blev han året efter fundet af Dansk Flygtningehjælp og Udlændingestyrelsen. Som følge af de samtaler kom han 11. maj 2000 til Danmark, hvor han har fået asyl. Han lærte hurtigt dansk og fik i begyndelsen af 2002 et fast job i et lille firma i Brædstrup, og her arbejder han stadig. Viet i Tyrkiet »Året efter giftede jeg mig. Det er naboens datter, så jeg har kendt hende i mange år. Men jeg kunne jo ikke komme tilbage til Iran, så vi blev borgerligt viet i Tyrkiet 11. oktober 2003«. Konen tog tilbage til Iran og søgte herfra visum til Danmark, så hun kunne besøge sin mand. Hun kom til Jylland i vinter i år og fik også forlænget sit visum til i alt fire måneder. »Vi søgte straks familiesammenføring, og jeg opfyldte alle de almindelige krav om bolig og mulighed for at forsørge hende. Men hun opfyldte ikke tilknytningskravet. Hun har både mor og anden familie i Iran, skrev Udlændingestyrelsen i afslaget«. Iraneren klagede til ministeriet og fortalte om den fare, der truede hans kone. Integrationsminister Bertel Haarders embedsmænd opdagede hurtigt, at det var ved at gå galt. 13. juli skrev de tilbage, at konen skulle skynde sig at søge asyl. Dermed ville hun også få lov at blive hos sin mand. Men da var hun allerede i Teheran. Hvor hendes bange anelser gik i opfyldelse.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























