Frank Grevils tanker om et idealjob er et, hvor han føler, at hver arbejdsdag tilfører ham en ny viden. Hvor selvstændighed og frihedsgraden er stor og hvor han selv kan forme indholdet af arbejdsdagen. Men hvad har idealtanker at gøre med Københavns Byrets straffesag mod den tidligere ansatte i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) Frank Grevil? Ingenting. Og så alligevel, mente anklager Michael Jørgensen. Staten har indledt straffesagen mod Frank Grevil, der i vinter kopierede i hvert fald to - og måske tre - hemmeligt stemplede rapporter fra Forsvarets Efterretningstjenste og afleverede dem til Berlingske Tidende. Anklageren kræver, at Grevil skal i fængsel, mens spionen der sladrede selv håber på frifindelse. Utilfreds medarbejder Når tankerne om Frank Grevils idealjob blev hevet frem i retten, var det fordi anklager Michael Jørgensen under retsmødeet forsøgte at tegne et billede af personen Frank Grevil. Et billede som skulle vise, at Frank Grevil ikke bare lækkede fortrolige papirer om Irak-krigen, fordi det var i offentlighedens åbenbare interesse. Men ligeså meget fordi han var en utilfreds medarbejder i FE der ikke mente, at hans ressourcer blev brugt godt nok. Anklageren bad Frank Grevil forklare, hvorfor han op gennem 1980'erne havde forladt arbejdspladser som Esso, De Danske Sukkerfabrikker og Shell. Hver gang var svaret fra Frank Grevil, at han ønskede at fortsætte til andre jobmuligheder, hvor han kunne få mere indflydelse. »Du har det ikke godt med rutinepræget arbejde«, konstaterede en barsk anklager, som derefter bad Frank Grevil beskrive sit idealjob. Mellemrubrik Frank Grevil tiltrådte i Forsvarets Efterretningstjeneste 3. september 2001, otte dage før attentatangrebet mod blandt andet World Trade Center i New York. »Ingen anede, hvad de skulle rive og gøre i. Og der var ingen interesse for, at jeg fandt struktur i al det ustrukturerede. I stedet blev jeg sat til at lave venstrehåndsarbejde. Jeg følte ikke, at de ville bruge mine organisatoriske evner og militære erfaring. Jeg skulle nærmest tigge om at få noget at lave. Mange dage måtte jeg have bøger med på arbejde for at udfylde tiden«, forklarede Frank Grevil. Under afhøringen erkendte han, at han også havde lækket de fortrolige papirer, fordi beslutningstagerne på Christiansborg havde alt for høje tanker om FE. »Man holdt Forsvarets Efterretningstjeneste oppe på en piedestal. Det var totalt ufortjent. FE var en skrantende organisation med elendige vilkår for at lave reelt selvstændige trusselsvurderinger. Som regel var de baseret på NATO's fælles analyser og på nogle andre efterretningstjenesters vurderinger. Og nogle gange er problemerne så store, at det kræver en bombe«, sagde Frank Grevil og forklarede at han nogle gange følte, at hans arbejde blot var et »gummistempel« af oplysninger fra udenlandske efterretningstjenester. Anklage mod regeringen Men Frank Grevil fastholder, at den primære årsag til at han lække papirerne var regeringens hemmeligholdelse af grundlaget for at deltage i Irak-krigen. Han mente, at FE blev misbrugt af regeringen, fordi den undertrykte efterretningstjenestens tvivl om eksistensen af masseødelæggelsesvåben i Irak. »Det stødte min oplevelse som fuldblods demokrat, at man ikke ville delagtiggøre oppositionen i grundlaget for at gå ind i Irak-krigen«, forklarede den uddannede kemiingeniør. Derfor tog han i februar i år kontakt til Berlingske Tidende. Han kopierede to - måske tre - hemmelige trusselsvurderinger, puttede de 40-60 sider i en kuvert og kørte til Pilestæde, hvor han personligt afleverede dem til en journalist. »Jeg læste rapporterne grundigt igennem og var helt overbevist om, at lækagen ikke kunne skade FE«, forklarede Grevil, som samtidig erkendte, at han havde haft det skidt med at overlevere papirerne: »Men da jeg havde overvundet mine betænkeligheder følte jeg, at det var nødvendigt at udlevere rapporterne« I morgen fortsætter forsvarets afhøring af Frank Grevil ligesom FE's øverste chef, kontreadmiral Jørn Olesen skal i vidneskranken. Sagen fortsætter i morgen - desuden er der afsat yderligere to retsdage i november.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























