Hver fjerde ender uden uddannelse

Alt for mange unge render panden mod muren, når de forsøger at få en læreplads. De seneste fem år er der kommet færre lærepladser, uden at antallet af elever er faldet. Det er ifølge eksperter hovedårsagen til, at det trods årtiers satsning på uddannelse ikke er lykkedes at få flere unge til at tage en kompetencegivende uddannelse. Færre lærepladser Foreningen af Skoleledere ved de Tekniske Skoler peger på, at antallet af lærepladser de senere år er faldet fra godt 35.000 til nu at være nede på omkring 27.000. Sekretariatschef Carsten Eberhard siger: »Virksomhederne er blevet mindre tilbøjelige til at tage dem, fordi de ikke kan bruge dem. Deres folk skal kunne arbejde som udlærte og tjene penge til virksomheden fra første dag, og fordi produktionen er så specialiseret, kræver det uddannede folk. De virksomheder, som tidligere havde 5-6 lærlinge, er typisk nede på en enkelt i dag«. Ifølge tal fra Undervisningsministeriet fik 23,4 procent af en ungdomsårgang ikke en kompetencegivende uddannelse i 2000 - dvs. en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse. I 2002 var tallet steget til 24,8 procent. Ifølge uddannelsesforsker og sociolog, professor Erik Jørgen Hansen fra Danmarks Pædagogiske Universitet består den såkaldte restgruppe hovedsagelig af unge, der er droppet ud af en erhvervsuddannelse. Han siger: »Det er klart, når 12 procent af dem, der er startet på en erhvervsuddannelse, ikke kan fuldføre på grund af mangel på praktikpladser«. Men restgruppen rummer også unge, som aldrig kommer videre end gymnasiet - enten fordi de dropper ud eller ikke fuldfører en videregående uddannelse. Manglende uddannelse giver færre job Tal fra Danmarks Statistik viser, at i gruppen uden højere afsluttet uddannelse end folkeskolen står 40 procent uden job eller helt uden for arbejdsmarkedet, når de er 25-29 år. For samme aldersgruppe med erhvervsuddannelse eller en kort videregående uddannelse er tallet omkring 10 procent. »Det fortæller, hvor stor risikoen er ved ikke at få en uddannelse. Og det siger, at på det arbejdsmarked vi har, mangler der i den grad job til den type mennesker, siger Torben Pilegård Jensen, Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut. For skolelederne er løsningen ikke at slække på kravene på erhvervsskolerne. »De faglærte skal kunne meget i dag. Virksomhederne kræver, at de faglærte kan meget. Og med de mange muligheder vi har for at lave individuelle forløb og give ekstra hjælp - f.eks. til tosprogede med danskproblemer, mener jeg ikke, vi skal begynde at lave en discountuddannelse, men sørge for, at de faglærte lever op til virksomhedernes krav«, siger Carsten Eberhard.