Psykolog: Kriminelle indvandrerunge svigtes

Det er ikke indvandrerdrengenes status som etnisk fremmede, der får nogle af dem til at stjæle, røve og overfalde. Men alligevel er det ofte holdningen i både medier og i kommunernes socialforvaltninger, mener psykolog Talli Ungar Felding, Psykologisk Center i København, der har 20 års erfaring med arbejdet med kriminelle unge. I dag indledes retssagen mod to unge med indvandrerbaggrund, der er tiltalt for knivdrabet på den italienske rygsækturist Antonio Curra på Nørrebro i København i august sidste år. Og det var præcis det drab, der fik Talli Ungar Felding til at sætte en undersøgelse i gang. Uden dog at kende eller tale specifikt om de to tiltalte understreger hun. »Mordet sidste sommer fik mig til at tænke, at nu må jeg altså fortælle verden, hvad jeg ved om de her indvandrerunge«, siger hun. Nemlig at kriminelle indvandrerdrenge har samme baggrund og psykiske forstyrrelser som danske kriminelle. Sin nye undersøgelse af 14 kriminelle indvandreres psykologiske og sociale baggrund har hun sammenholdt med to store retspsykiatriske undersøgelser af kriminelle unge generelt. Resultatet viser, at en opvækst præget af omsorgssvigt, psykisk syge forældre, fysisk afstraffelse og misbrug hos forældrene går igen i begge grupper. Forskelsbehandling »Det er de samme faktorer, der spiller ind. Og deraf kan man konkludere, at det ikke er på grund af indvandrerbaggrunden, de bliver kriminelle, men noget, der er fælles for kriminelle af både dansk og fremmed herkomst«, forklarer Talli Ungar Felding. Og det er en fælles baggrund, der er så belastende, at den i flere tilfælde fører til psykiske problemer og et behov for psykologbehandling. Men på trods af store ligheder i de kriminelles baggrund er hjælpen fra socialforvaltningerne ikke lige effektiv for de to grupper, mener Talli Ungar Felding. Indvandrerdrengene svigtes. »Det er mit klare indtryk, at socialforvaltningerne tidligere opdager, at der er noget galt derhjemme, hvis det drejer sig om danske børn, end hvis det drejer sig om indvandrerbørn«, siger hun. Problemer med sproget og forståelse af en fremmed kultur er nogle af årsagerne. »Men noget andet og måske mere interessant er, tror jeg, at der er ideologiske årsager. De ansatte i socialforvaltningen er tit meget respektfulde over for deres klienter. Og det er godt. Men det betyder, at de tænker, at det da er klart, at de bliver kriminelle, når samfundet er fjendtligt indstillet over for indvandrere. Det er, som om man ikke vil se, at der er noget psykisk galt. De opfatter psykiatriske diagnoser som en diskrimination og et stempel. Men på den måde ender de selv med at lave ødelæggende diskrimination, idet indvandrerbørnene ikke får den hjælp, de har brug for«, mener Talli Ungar Felding. Budskabet opfattet Den risiko kan Ole Pass, der er formand for Foreningen af Socialchefer i Danmark og socialdirektør i Rødovre Kommune, godt se. »Jeg kan sagtens sætte mig ind i, at man kan slå sig til tåls med at sige, at det er et indvandrerproblem, og man så ikke går i dybden med de reelle problemer. Jeg vil gerne medgive, at man nok i første omgang har fokuseret på dem mere som gruppe end som enkeltpersoner. Budskabet om, at man skal tænke mere individuelt i forhold til de her unge, synes jeg er rigtigt at fremhæve, og det vil vi tage med os«, siger han og tilføjer, at hans oplevelse er, at socialforvaltningerne allerede nu er mere opmærksomme på indvandrerfamilierne end tidligere.