Freja opfordrede arkitekter til at bryde planloven

Det planlagte byggeri af seks høje huse på Krøyers Plads på Christianshavn bryder med sine 14 etager, 55 meter i højden og 18.300 kvadratmeter de rammer, som politikerne på Københavns Rådhus har vedtaget. Men arkitekterne - og blandt dem den vindende hollandske arkitekt Erick van Egeraat - blev direkte opfordret af direktør Allan Andersen fra Freja Ejendomme til at bryde rammerne, da arkitektkonkurrencen blev sat i gang i januar sidste år. Det fremgår af et referat fra et bygherremøde, som blev afholdt i november 2002, før arkitektkonkurrencen om Krøyers Plads blev sat i gang. Skulle udfordre lokalplanen På mødet sagde Allan Andersen, at »der vil blive afholdt et introduktionsmøde, hvor deltagerne vil blive bedt om at udfordre lokalplanen, men at der samtidig skal argumenteres for eventuelle overskridelser«. Københavns Kommune har siden 1959 haft en regel om, at der ikke måtte bygges højere end fem-seks etager i den gamle bydel. Det er senest vedtaget med kommuneplanen fra 2001, der dermed udelukker et højhusbyggeri på Christianshavn. Men Frejas direktør lagde på mødet vægt på, at muligheden for et højhusbyggeri skulle holdes åben. Det skete, da en repræsentant fra entreprenørvirksomheden Hoffmann foreslog, at et byggeri skulle kunne gennemføres i etaper. »Allan Andersen kunne ikke acceptere dette som et ufravigeligt krav, idet det eksempelvis vanskeligt kan lade sig gøre i forbindelse med et højhusbyggeri«, hedder det i referatet. Fortjenesten ville stige Den pris, som Freja Ejendomme skulle have for grunden, blev beregnet efter antallet af kvadratmeter, der skal bygges. Derfor ville Frejas fortjeneste stige, jo større byggeriet var, og jo flere kvadratmeter der skulle bygges. Da Freja mødtes med konkurrencedeltagerne i februar 2003, spurgte arkitekterne, om rammen på 15.000 kvadratmeter var en maksimum- eller minimumgrænse? Svaret fra Freja var, at når grunden er 10.000 kvadratmeter, og der er en bebyggelsesprocent på 150, kan der opføres 15.000 kvadratmeter. »Men det er op til de konkurrerende at finde det bedste forslag og dermed også det 'rigtige' antal kvadratmeter«, lød svaret. Ingen højdegrænse Freja oplyste også, at der efter kommuneplanen kun må bygges »seks etager eksklusive tagetage«, men tilføjede, at der »ikke er fastlagt højdegrænser for området«. Den vindende arkitekt Erick van Egeraat brugte denne oplysning til at tegne nogle huse med nogle meget høje tage, som indeholder adskillige etager. Ole Hentzen, der er byplanordfører for de konservative på Københavns Rådhus, siger, at han »har det skidt« med, at Frejas direktør har opfordret til et byggeri, »der ikke var lovgrundlag for«. »Det virker, som om Allan Andersen allerede kendte projektet før konkurrencen. Det kan man få en mistanke om«, siger Ole Hentzen. Ville ikke udelukke mulighed Frejas direktør Allan Andersen siger, at han sagde til arkitekterne, at de først og fremmest skulle finde den rigtige løsning. »Jeg sagde også meget klart, at hvis de lavede noget, som udfordrede lokalplan eller kommuneplan, løb de en risiko for, at det ikke kunne lade sig gøre«, siger Allan Andersen. Havde du allerede dengang højhuse i tankerne?

»Nej, det kan jeg ikke have haft. Men fordi grunden er så vigtig og beliggenheden så interessant, har jeg været opmærksom på, at vi ikke på forhånd skulle udelukke, at noget af byggeriet kunne være højt«. Men når politikerne i København har vedtaget med kommuneplanen, at man kun må bygge fem etager, er det så ikke forkert, at Freja opfordrer arkitekterne til at bygge højere?

»Vi har ikke opfordret dem til det. Vi har kun opfordret arkitekterne til at undersøge, hvad der er den bedste løsning på det sted«, siger Allan Andersen. Flertal vakler Det hollandske vinderprojekt lagde op til en bebyggelse på 18.300 kvadratmeter. Og dermed til en ekstra fortjeneste til Freja på omkring 15 millioner kroner. NCC, der endte med at købe grunden, har oplyst, at prisen er 100 millioner kroner. Et flertal i Københavns Borgerrepræsentation stemte i juni for at ændre lokalplan og kommuneplan for at give plads til byggeriet. Forslaget blev derpå sendt i høring. Beboerne på Christianshavn har indsamlet 14.000 protester mod forslaget, og på høringens sidste dag nedlagde Kulturarvsstyrelsen veto mod byggeriet, af hensyn til »byens profil«. Samtidig er flertallet på rådhuset begyndt at vakle.