Til fest med Fogh og co. i Herning

Statsministeren skævede stort set ikke til sine papirer, men holdt blikket på de opstillede telepromptere og på de 2.000 venstrefolk i salen, da han holdt sin første tale til Venstres jubilæumslandmøde i Herning. Meget bekvemt lagt netop på treårs dagen for valgsejren 20. november 2001 og med allerhøjst et år til næste valg. »Det er lidt af en festdag«, lagde statsministeren ud og remsede op af regeringens sejre under overskriften: 'Der kom forandring' 'Vi lovede forandring'. Og derpå det nærmest bibelske: 'Og der kom forandring'. Sygehusene, der har fået milliarder, og regeringen, der har givet frit valg til patienterne, remsede Fogh op og understregede den sociale profil. »Nu har vi indført frit valg for alle - uanset pengepung. For det koster ikke noget at benytte det frie valg. Et socialt retfærdigt frit valg«. Også hjemmehjælpen, der har fået halve milliarder og det frie valg, var med i talen. Ligeså den etårige barselsorlov, den håndfaste retspolitik og den stramme udlændingepolitik. 13 til Bertel Og her fik integrationsminister Bertel Haarder som den eneste navngivne partifælle en verbal omfavnelse af sin partiformand: »Vi fører en fast og fair udlændingepolitik. Den står der bred respekt om. Og der står bred respekt om integrationsminister Bertel Haarder. Du løser din vanskelige opgave til et 13-tal. Tak, Bertel«. Grundpillen i Venstres politik, skattestoppet, fik også et par ord med. Her med vægt på, at regeringens politik er god mod de svage: »Skattestoppet beskytter de lave indkomster mod at blive udhulet af stigninger i afgifter, bilskatter og boligskatter. Vi har indført et særligt beskæftigelsesfradrag, som især er til fordel for de laveste indkomster«, sagde Fogh og brugte anledningen til at gentage Venstres valgslogan: »Vi ønsker et samfund, hvor det kan betale sig at arbejde. Og med Venstre, så ved I, at det bliver til noget«. Og så til Holland Talen var snævert begrænset til de hjemlige forhold, og regeringens beslutning om at sende danske soldater i krig i Irak blev ikke nævnt blandt de oplistede sejre. Til gengæld fik forholdene i et enkelt udland ord med på vejen. Nemlig Holland. Her havde statsministeren i en længere afstikker i talen verbale tæv til fundamentalistiske muslimer. I særdeleshed dem, som for få uger siden myrdede filminstruktøren Theo van Gogh, fordi han havde lavet en kritisk film om islam og kvindeundertrykkelse. Statsministeren inddrog det hollandske parlamentsmedlem Ayaan Hirsi Ali, der med sin muslimske baggrund har medvirket til filmen og i dag må leve under jorden. »Nu er vi altså kommet dertil, at det også i Europa kan koste livet at udnytte sin ytringsfrihed. Kommet dertil, at et parlamentsmedlem må leve i skjul. Blot fordi ytringsfriheden er brugt til at sige noget kritisk om islam«, sagde statsministeren. Senere ved dagens frokost blev Ayaan Hirsi Ali valgt til årets modtager af Venstres frihedspris. Prisen blev modtaget af hendes sidekammerat i det hollandske parlament, da prismodtageren af sikkerhedsgrunde kun kunne være til stede som et fotografi på salens storskærme. I rette med Laban Nede fra talerstolen gik Fogh frontalt ind i den aktuelle debat om grænser for ytringsfrihed, som blev sat i gang af imam Ahmed Abu Laban efter fredagsbønnen i Tauba-moskeen i Københavns Nordvestkvarter. Her kaldte imamen mordet på Theo van Gogh »den mest tragiske begivenhed siden Anden Verdenskrig«. For derpå at kritisere filminstruktøren for »under dække af ytringsfriheden at tale direkte og grimt om islam i billeder og ord« og endelig opfordre til en diskussion om ytringsfrihedens grænser. Men den diskussion kan imamen godt droppe, mente Anders Fogh Rasmussen: »Ytringsfriheden har i Danmark ikke andre grænser end dem, lovgivningen sætter. Hvis nogen føler, at ytringsfriheden overskrides, så er det en sag for domstolene - ikke noget, man kan håndhæve ved selvtægt«.