Kritik af krav til psykoterapeuter

Regeringen ønsker nu at forbedre kvaliteten af de private uddannelser til psykoterapeut, fordi markedet er meget broget. Så broget, at det i nogle tilfælde har haft fatale følger for klienterne og deres pårørende. For eksempel er der flere sager, hvor kvinder er begyndt at erindre incestovergreb i deres barndom, efter at de har været i terapi hos psykoterapeuter - erindringer, som siden har vist sig at være falske. Som før omtalt i Politiken findes der mindst 30 familier i Danmark, der er blevet splittet, efter at deres pårørende angiveligt pludselig kunne huske seksuelle eller voldelige overgreb, der ligger mange år tilbage. Derfor har en arbejdsgruppe fra Social-, Undervisnings- og Indenrigs- og Sundhedsministeriet udarbejdet et oplæg, der skal højne kvaliteten på de private uddannelser til psykoterapeut. »I nogle tilfælde har det forværret borgernes problemer, hvis de har gået hos en psykoterapeut, der ikke har haft de faglige forudsætninger. De har ikke fået den hjælp, de skulle have. Nu får borgerne mulighed for at se, hvilken uddannelse de har gennemgået«, siger socialminister Eva Kjær Hansen (V). Hun mener, at de nye krav vil give borgerne mulighed for at sortere mellem gode og dårlige terapeuter, fordi de kan tjekke, om de har gennemgået en certificeret uddannelse. Ingen garanti Men i Dansk Psykolog Forening, der har været høringspart i processen, mener man ikke, at regeringens udspil vil give borgerne en bedre sikkerhed. »Mennesker i dyb krise griber ud efter den første, den bedste hjælp. De har ikke de ressourcer til at vurdere, om en terapeut har de nødvendige faglige forudsætninger. Mange ved ikke engang, hvad forskellen er på en psykolog, psykiater og en psykoterapeut«, siger Roald Ulrichsen, der er formand for Dansk Psykolog Forening. I dag kan enhver slå sig ned som psykoterapeut, fordi titlen - i modsætning til titlen 'psykolog' - ikke er beskyttet. Regeringen mener ikke, at det er hensigtsmæssigt, men man ønsker ikke en egentlig autorisation af uddannelsen. »Man skal være opmærksom på, at en egentlig autorisationsordning ikke er nogen garanti for, at borgerne er sikret forsvarlig behandling. Man kan ikke gardere sig mod kvaksalveri. Det rigtige er at få afdækket, hvad uddannelserne indeholder, så borgerne har vished om, hvem de konsulterer, og det vil certificeringen sikre«, siger Eva Kjær Hansen. Men hvordan skal en borger i livskrise være i stand til det?

»Vi kan ikke forbyde folk at gøre brug af forskellige tilbud, men vi kan sikre, at de er ordentligt informeret om, hvad pågældende kan tilbyde, og hvilke forudsætninger de har. Om den pågældende så på den baggrund er god eller dårlig, det må brugeren så vurdere«, siger Eva Kjær Hansen. Man kan man vurdere det, hvis man står i en livskrise?

»Vores eneste mulighed er at sikre, at man får oplysninger om, hvad det er for en uddannelsesmæssig baggrund, vedkommende har. Det vil give borgeren en bedre mulighed for at foretage et valg og tænke sig om, om man mener, at pågældende er den, man gerne vil i terapi hos«, siger socialministeren. Krav om uddannelse De nye krav til psykoterapeuterne lægger op til, at ansøgerne til uddannelserne skal have en relevant videregående uddannelse for at blive optaget på de private psykoterapeutuddannelser. »Det er et spørgsmål om at sikre det faglige grundlag. Det er relevant, at man har været omkring noget psykologisk, så man har basis i orden, til at man kan udføre opgaven«, forklarer Eva Kjær Hansen. Men også her lyder der kritik fra Dansk Psykolog Forening. »Hvis man for eksempel har en pædagogisk uddannelse, kan man ikke uden videre bygge ovenpå. Det er en radikalt anden uddannelse, og man skal begynde helt forfra. Jeg kan ikke se, hvordan man på fire år skal have tid til både at tilegne sig det dybe, det brede og det praktiske, som kriterierne lægger op til. Det tager os ti år. Det er påfaldende, at en og samme myndigheder siger, at det er godt, at vi kvalificerer os gennem en lang uddannelse, og med den anden hånd fremmer en certificering af en sekundavare«, siger Roald Ulrichsen. »Enten er projektet alt for ambitiøst, eller også må man hugge en hæl og klippe en tå. Og her har jeg min bekymring. Løsningen er i stedet at skabe bevidsthed om, hvad forskellen er på en psykolog, en psykoterapeut og en psykiater, så folk ved, hvilke begrænsninger der ligger i behandlingen«, siger han.