Folketinget fik kun halvt svar i Dan Lynge-sag

Departementschef i Justitsministeriet Michael Lunn ved, hvad der foregår inde i hovedet på Enhedslistens Søren Søndergaard. Så da Søren Søndergaard i 2002 stillede Justitsminister Lene Espersen (K) spørgsmålet »Vil ministeren oplyse, om medarbejdere ved PET har været i direkte kontakt med Dan Lynge« var det slet ikke det spørgsmål, han ønskede at få besvaret. Enhedslisten ville kun have svar på, om der havde været kontakt mellem Dan Lynge og PET i forhold til rockerkriminalitet, vurderede Michael Lunn og Lene Espersen. Og dertil var svaret nej. »Vi gav Folketinget det svar, som vi mente, spørgeren havde i tankerne«, forklarede han den såkaldte Dan Lynge-kommission. Kendte til kontakt Men sandheden er, at der havde været et direkte samarbejde mellem PET og Dan Lynge. Ganske vist ikke i forhold til rockerkriminalitet, men derimod som led i en spektakulær våbenhandel i 1993-1994. Og det vidste Lene Espersen, da hun svarede på spørgsmålet til Søren Søndergaard, fortalte hendes departementschef til Dan Lynge-kommissionen. Svarede I på det, der blev spurgt om?, ville kommissionens udspørger advokat Gunnar Homann derfor vide.

»Ja, det mente vi. Vi var ikke i tvivl om, hvad meningen med spørgsmålet var«, svarede han. Dan Lynge-kommissionen skal ikke kun komme med deres vurdering af, om politiet handlede ulovligt, da de i 1990'erne samarbejdede med ex-rockeren Dan Lynge, og eksempelvis lod ham slippe for at blive straffet for omfattende narkohandel. Den skal også vurdere, om Lene Espersen i 2002 vildledte Folketinget ved kun af fortælle den halve sandhed. Ville beskytte kilder Michael Lunn forklarede kommissionen, at årsagen til, at justitsministeren valgte ikke at svare fyldestgørende på spørgsmålet, var af hensyn til PET's kilder. »Det er et fast princip ikke at oplyse, hvem PET samarbejder med. Andre skal kunne føle sig sikre på anonymitet«, forklarede Lunn. Ministeriet havde altså haft valget mellem enten slet ikke at svare på Søndergaards spørgsmål, eller svare som de gjorde. »Og af hensyn til et ønske om mere åbenhed i efterretningstjenesten valgte vi efter nøje overvejelser at give et realitetssvar«. Efterhånden som udspørger Gunnar Homanns og dommernes spørgsmål blev mere og mere kritiske, satte Michael Lunn sig frem i stolen. Hænderne holdt op med at være foldet roligt på bordet, og armene var i stedet korslagte. En af kommissionens dommere, Eva Smith, ville vide, hvordan Michael Lunn kunne være helt sikker på, at Søren Søndergaard ikke havde bedt om at få det fulde sandhed, da han stillede sit spørgsmål. »Hvad hvis nu han har ment spørgsmålet bredere«?, spurgte hun.

»Ja, så måtte det komme til ham, da han læste svaret. Og så havde han kunnet stille et nyt spørgsmål«, svarede Michael Lunn. Minister kaldes i samråd Efter retsmødet oplyste Søren Søndergaard, at han vil have kaldt ministeren i samråd, fordi han mener, ministeren bevidst har vildledt Folketinget. »Jeg spurgte, om der havde været forbindelse mellem Dan Lynge og PET. Man kunne have svaret »ja«, man kunne have svaret »nej«, man kunne have svaret, at »det vil vi ikke udtale os om«. Det gjorde man ikke«, siger Søren Søndergaard til Ritzau. Justitsministeren mener fortsat ikke, at hun har misinformeret Folketinget. »Jeg vil gerne understrege, at i forhold til besvarelse af spørgsmål om PET's virksomhed gør der sig generelt det forhold gældende, at muligheden for at videregive oplysninger om tjenestens virksomhed i sagens natur må være begrænset«, siger hun. Men Socialdemokratiets retsordfører Morten Bødskov og Dansk Folkepartis politiske ordfører Peter Skaarup er ligesom Enhedslisten også kritisk overfor ministerens håndtering af spørgsmålet. »Man har forsøgt at lede et folketingsmedlem væk fra sagen ved at give et svar, der ikke er fyldestgørende. Det mener jeg er meget kritisabelt«, siger Peter Skaarup. Han opfordrer derfor statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) til at indskærpe overfor sine ministre, at han ikke tolererer ufyldestgørende svar.