Hjertedød har social slagside

Dødeligheden af hjertesygdomme falder fortsat, men manden med leen gør forskel på folk: Renovationsarbejderen og gadefejeren har tre gange større risiko for at dø af en hjerte-karsygdom end arkitekten og astronomen. Nye tal fra Hjerteforeningen viser, at risikoen for at dø af en hjertesygdom rammer nogle erhvervsgrupper langt hårdere end andre - og at de lavest uddannede rammes hårdest. Nu vil lægerne forsøge at ændre budskabet om forebyggelse, så det ikke kun forstås af de allerede indviede. Kommunikationsproblemer Forskningschef i Hjerteforeningen dr.med. Jørgen Videbæk finder det oplagt, at foreningen ikke har været i stand til at nå alle mennesker lige godt. »Måske er fejlen den, at vi har talt til den brede gennemsnitsdansker, eller måske har kommunikationen simpelthen været for indviklet rent sprogligt. Vi, der beskæftiger os med forebyggelse, må nok til at revurdere den måde, vi oplyser om emnet - hvis vi altså vil have de mennesker i tale, der ikke har fået glæde af udviklingen på hjerteområdet«, siger Jørgen Videbæk. Han mener, at alle i sundhedsvæsenet bør have mere fokus på at viderebringe budskaberne om forebyggelse og risici på den rette måde. Måske ved blot at give sig lidt længere tid til at tale med folk og tænke over de ord, man bruger. »Jeg vil tro, at det for en læge er noget nemmere at tale forebyggelse med en professor i geologi, der lige har været på ferie i Australien, end det er at forklare sig over for en buschauffør«, siger Jørgen Videbæk. Akademikerne på sikker grund Den nyeste statistik afslører ubarmhjertigt, at den øgede risiko for at dø af en hjerte-karsygdom klæber sig til længden af ens skolegang. Mennesker, der kun har 8.-10. klasse, har over tre gange så stor risiko for hjertedød som mennesker med en langvarig videregående uddannelse. Akademikerne er altså på sikker grund. Selv med en kortere videregående uddannelse har man blot halvt så stor en risiko for hjertedød som de lavest uddannede. »Dem med de længste uddannelser har nok nemmere ved at forstå nye budskaber og lave om på tingene i sin hverdag. Som for eksempel at holde op med at ryge, drikke mere fornuftigt og holde sig mere fysisk aktiv på forskellige måder. Men vi mangler mere viden om disse forhold, for det kan ikke udelukkende være uddannelsesniveauet, der betinger forskellen på folks livsstil«, siger Jørgen Videbæk. Arbejdsløse i risikogruppen I 1950'erne var det den administrerende direktør, der faldt om med en blodprop, og på hospitalet delte han sengestue med fabrikanten, godsejeren og varehuschefen. Store cigarer, ensomme beslutningsprocesser, sent nattesæde og nul motion krævede sin pris. I dag er de selv samme mennesker at finde i statistikkens grønne område, og har, blandt andet sammen med akademikergruppen, den suverænt laveste hjertedødelighed. »Det er et markant træk, at det er belastende at være uden indflydelse på sit arbejdsliv. Det giver utvivlsomt en højere risiko for hjertesygdom og hjertedød«, siger Jørgen Videbæk.