Usynlig luftforurening skader også helbredet

Udslippet af sod og større partikler er blevet kraftigt reduceret. Til gengæld er man blevet opmærksom på, at CFC-gasser og drivhusgasser kan ødelægge ozonlaget og føre til dramatiske klimaændringer.   Ar
Udslippet af sod og større partikler er blevet kraftigt reduceret. Til gengæld er man blevet opmærksom på, at CFC-gasser og drivhusgasser kan ødelægge ozonlaget og føre til dramatiske klimaændringer. Ar
Lyt til artiklen

Anden Mosebog beskriver den sjette plage som 'en støvsky over hele Ægypten' omkring år 1000 før Kristus. Seneca skrev i år 61 om røg og mados i det klassiske Rom. Og H.C. Andersen og Henrik Ibsen var i 1866 bekymrede over henholdsvis døde træer, der 'ikke kunne tåle Pariserluften' og 'Brittens kvalme stenkulssky', der 'stryger lavt med giftstof blandet'. Snigende forurening I dag kan luftforureningen sjældent ses eller lugtes. Udslippet af sod og større partikler er blevet kraftigt reduceret ved brug af renere brændsler og bedre teknologi, og blyforureningen er stort set forsvundet med mere miljøvenlig benzin. Til gengæld er man blevet opmærksom på, at CFC-gasser og drivhusgasser kan ødelægge ozonlaget og føre til dramatiske klimaændringer. Og den nyeste forskning viser, at især de ultrafine partikler fra blandt andet trafikken kan forkorte vores levetid. Luftforurening er med andre ord ikke fortid, konkluderer seniorforsker, dr.phil. Jes Fenger fra Danmarks Miljøundersøgelser i bogen 'Luftforureningens Historie', som netop er udkommet. Det var længe stort set kun følsomme digtertyper som Andersen og Ibsen, der ængstedes over luftforurening. De fleste så det som et positivt tegn på vækst, blandt andet Politiken, der på sin 50-års jubilæumsforside i 1934 hyldede H.C. Ørstedsværkets fire røggassende skorstene som 'imponerende' og 'kraftens kilde'. Den holdning ændrede sig især i 1960'erne, hvor ordet 'forurening' sneg sig ind i det danske sprog. »Meget af luftforureningen er i dag kommet under kontrol, men den stigende biltrafikmængde betyder blandt andet et stigende udslip af små partikler«, siger Jes Fenger. Dybt ned i lungerne Den nyeste forskning tyder på, at især de ultrafine partikler fra den voksende mængde dieselbiler er sundhedsskadelige, fordi de trænger dybt ned i lungerne på folk. Partikelforureningen resulterer herhjemme hvert år i op mod 1.250 dødsfald og mere end en halv million sygedage ifølge undersøgelser fra blandt andet Kræftens Bekæmpelse og Institut for Miljøvurdering. Tal, der har fået de større byer og regeringen til at arbejde for partikelfiltre og miljøzoner.De små partikler er dog undtagelsen fra reglen om, at luftforureningen er blevet mere grænseoverskridende. Syreregn, skovdød, naturområder, der kvæles, tungmetaller i indlandsisen - og de to mest vidtrækkende problemer ifølge Jes Fenger: hullet i det ozonlag, der beskytter mod ultraviolet stråling, og den globale opvarmning. Sidstnævnte får seniorforskeren til i bogen igen at drage paralleller til det bibelske: »For lavtliggende koraløer kan havenes stigende vandstand betyde, at syndflodssituationen kan gå hen og blive alvor«, påpeger han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her