Espersen vil drøfte klager over dommere

Thi kendes for ret: Klagen afvises ... Uden videre begrundelse har det været beskeden fra Den Særlige Klageret i de sidste syv år, når en borger har klaget over en dommers dårlige opførsel. Tilbage sidder personen bag klagen med en uklar fornemmelse af, hvad der egentlig førte til den afgørelse. »Det er ikke ligefrem de domme, der bliver begrundet allermest udførligt. Jeg synes, det er påfaldende, at klageretten ikke skal begrunde sine afgørelser, når alle andre skal. Hvad er grundlaget for det?«, undrer juraprofessor ved Aarhus Universitet Gorm Toftegaard Nielsen sig. Ældgamle regler Ifølge formanden for Den Danske Dommerforening, dommer Henrik Linde, er der ikke noget klart svar på det spørgsmål. »Det er nogle ældgamle regler, der ligger til grund for, hvordan klageretten fungerer. Hvorfor de ser ud, som de gør, det ved jeg ikke. Men hvis man fra politisk side ønsker at lave det om, er der ikke noget i vejen med det for os. Vi ønsker jo ikke et system, der fordrer til mistanke om forkert behandling af sagerne«, siger Henrik Linde. Som beskrevet i Politiken søndag er der fra 1997 og frem til i dag ikke et eneste eksempel på, at en almindelig borger har fået medhold i sin klage over en dommers opførsel i retten. Klager, der bunder i oplevelser af uengagerede dommere, bryske udfald og nedsættende kommentarer. Parat til drøftelse På den baggrund er justitsminister Lene Espersen (K) nu parat til at drøfte formen på Den Særlige Klageret med dommerforeningen og med de politiske partier, der ønsker det. Også det faktum, at klageretten som en af de eneste retsinstanser ikke behøver begrunde sine afgørelser. Det oplyser hun via sin pressesekretær. SF: God ide Den udmelding vil formanden for Folketingets Retsudvalg, Anne Baastrup (SF), holde ministeren fast på: »Jeg synes, det ville være en rigtig god ide at tage en snak om, hvordan folk får højere sikkerhed for, at klagerne bliver taget alvorligt«, siger hun. At klageretten skal begrunde sine afgørelser bedre, er en mulig forbedring af forholdene, siger hun, ligesom hun er positiv over for lægdommere i klageretten. »Det vigtige er, at folk bevarer en tro på, at tingene foregår på en ordentlig måde«, siger hun. Som Den Særlige Klageret ser ud i dag, består den af en dommer fra Højesteret, en landsdommer og en byretsdommer. I visse sager sidder der også en professor og en advokat med ved bordet.