Brixtofte finansierede underskud med lån

Hullet i Farums kommunekasse var så stort i Peter Brixtoftes sidste borgmesterår, at han blev nødt til at optage to lån på i alt 450 millioner kroner. Officielt skulle de finansiere grundkøb, men i virkeligheden gik pengene til at dække underskuddet på driften, fremgik det af to vidneforklaringer i straffesagen mod eksborgmesteren og hans nærmeste medarbejder, Leif Frimand. »Man havde et løbende underskud på i al fald 200 millioner kroner om året. Derfor var man nødt til at optage lån«, forklarede kontorchef Niels Jørgen Mau fra Indenrigsministeriet. Lån var større end købspris Da ministeriet i foråret 2002 endevendte kommunens regnskaber, blev embedsmændene klar over, at lånene ikke var gået til at købe Farum Kaserne og Rørmosegård, sådan som Peter Brixtofte havde angivet. »Den begrundelse, der blev givet for lånene, var, at de skulle bruges til at anskaffe grunde. Men det kunne ikke begrunde lånene«, forklarede Niels Jørgen Mau. Han pegede på, at lånene var langt større end købsprisen på grundene. Og selv om de først skulle betales senere, trak kommunen straks alle pengene ud af de to banker og brugte dem til at fylde hullet i kommunekassen. Kommunen kunne ikke på egen hånd optage lån til at købe grundene. Ingen dispensation Det krævede en dispensation fra Indenrigsministeriet, men det bad Brixtofte ikke om, fortalte kontorchefen. Forud for ham sad en af Farums tidligere økonomidirektører, Hans Jørgen Brink, i vidnestolen. Han forklarede, at der ikke var nogen penge tilbage fra det første lån på 250 millioner, da kommunen skulle betale anden rate på kasernegrunden. Lånet var ellers optaget med den begrundelse, at det skulle finansiere købet af kasernen. Efter aftale med Brixtofte og Leif Frimand havde han i stedet skaffet en del af pengene ved at sælge af obligationer, som var båndlagt og ikke måtte røres. To forklaringer Da det andet lån på 200 millioner kroner blev optaget mellem jul og nytår 2001, havde Brixtofte haft både en »officiel« og en »intern« forklaring. Officielt skulle lånet dække køb og byggemodning af blandt andet Rørmosegaard. Men i virkeligheden skulle en stor del af lånet bruges til at dække hullet i kassen og hindre, at kommunen kom til at stå med en stor negativ kassebeholdning ved årsskiftet. Peter Brixtofte og Leif Frimand er blandt andet tiltalt for at have optaget de to lån bag om ryggen på byrådet og brugt en del af pengene til kommunens løbende drift.