Psykisk syge med skizofreni og beslægtede lidelser har en 20 gange så stor risiko for at begå selvmord som resten af befolkningen. Men antallet af selvmord i denne patientgruppe er faldet lige så meget som i den øvrige befolkning siden 1980, da selvmordstallet herhjemme toppede. Det har altså ikke kostet flere selvmord blandt de psykisk syge, at antallet af sengepladser i psykiatrien i samme periode er skåret voldsomt ned, og at mange flere skizofrene derfor har måttet klare sig uden for hospitalerne. Det viser en undersøgelse fra et forskerhold med overlæge Merete Nordentoft, Bispebjerg Hospital, i spidsen. Resultatet er offentliggjort i British Medical Journal. Halvering af selvmord »Det var ellers vores hypotese, at vi på grund af omlægningen af psykiatrien ikke ville se det samme fald som i resten af befolkningen. Men det holder altså ikke stik«, konstaterer Merete Nordentoft. Undersøgelsen omfatter årene 1981-1997. I den periode blev antallet af selvmord næsten halveret herhjemme. Og udviklingen har altså været parallel blandt patienter med skizofreni og beslægtede sindslidelser. Undersøgelsen giver ikke noget svar på, om det er de samme mekanismer, der har påvirket selvmordstallet både i befolkningen som helhed og blandt de psykisk syge. F.eks. større stabilitet i samfundet som helhed, bedre selvmordsforebyggelse og reduceret adgang til drastiske selvmordsmetoder som sovemidler og husholdningsgas. Ændring af organisering Eller om det er den ændrede organisering af psykiatrien, som har været med til at reducere antallet af selvmord blandt de skizofrene. I undersøgelsesperioden reducerede man antallet af psykiatriske sengepladser med 6.000, men etablerede til gengæld 5.261 nye pladser i psykiatriske bocentre og bofællesskaber. Samtidig blev personalet på de distriktspsykiatriske centre fordoblet. Merete Nordentoft formoder, at der er tale om en blanding af begge dele: »Bl.a. kan vi i undersøgelsen se, at faldet i selvmord blandt de skizofrene er størst blandt dem, der har været udskrevet i mere end et år. Det er netop målgruppen for distriktspsykiatrien, så det tyder på, at den har haft en positiv indflydelse. Samtidig slår den almindelige udvikling i samfundet med bedre adgang til telefonrådgivninger og psykiatriske skadestuer også igennem for denne gruppe patienter«, siger hun. Høj selvmordsrisiko Undersøgelsen viser imidlertid også, at risikoen for selvmord blandt skizofrene er ekstremt høj den første måned efter, at de er udskrevet fra en psykiatrisk afdeling. Også under indlæggelsen er der stor risiko. I 1996 begik cirka 60 patienter selvmord, mens de var indlagt på en psykiatrisk afdeling, heraf halvdelen, mens de var på udgang fra hospitalet. Tallet omfatter patienter med alle former for psykiske lidelser, også depressive, som er de mest selvmordstruede psykiatriske patienter. »Det understreger behovet for, at vi bliver bedre til systematisk undersøge, om patienterne er selvmordstruede, både mens de er indlagt, og når de bliver udskrevet«, siger Merete Nordentoft. I et sæt nye retningslinjer lægger Hovedstadens Sygehusfællesskab op til at forbedre systemet, så personalet både på psykiatriske afdelinger og på somatiske afdelinger - for fysiske sygdomme - bliver bedre til at opdage, om patienterne er selvmordstruede.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























