Invasion af silkehaler varsler en hård vinter

Fin og sårbar ser den ud, og navnet signalerer snarere varme end kulde. Men i folkemunde er silkehalen en sikker budbringer om hård vinter. Og da den er set i tusindtal de seneste uger, kan danskerne godt begynde at finde det uldne undertøj frem. Der går gennemsnitlig 5-10 år imellem, at spurvefuglen med den karakteristiske fjertop på hovedet invaderer Danmark. Og netop i år er der usædvanlig mange: siden 1. november har Dansk Ornitologisk Forening (DOF) registreret hele 300 tilfælde, hvor der er blevet set mere end 100 per gang. »Så sent som mandag morgen var der 5.000 ved Kastellet i København. Så det er absolut silkehaleår i år«, siger Knud Flensted, biolog i DOF. Kulde fra Sibirien Han er dog mere tvivlsom over for overleveringen om, at et stort antal silkehaler skulle være ensbetydende med efterfølgende sibirisk kulde - som også britiske medier som The Guardian viderebringer. Ifølge både Flensted og Olaf Mathiassen fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) er myten om vinterbudbringeren formentlig opstået, fordi man har antaget, at silkehalerne flygter fra deres ynglesteder - Sibirien og Nordskandinavien - fordi der er koldt. Og at den kulde så skulle følge efter. »Men det kan jo sagtens blive koldt deroppe, uden at den kulde når til Danmark«, påpeger meteorolog Mathiassen. »Og silkehalerne flygter i øvrigt ikke på grund af kulde, men fødemangel. De kan snildt tåle hård frost, men kommer hertil for at spise tjørnebær og rønnebær«, supplerer biolog Flensted, der påpeger, at Danmark i år også har haft rigtig mange besøg af andre bærspisere som mejse og dompap. Sidst her var flere silkehaler end normalt, var i efteråret 2001, og den vinter blev faktisk usædvanlig mild. Forårstemperaturer på vej Olaf Mathiassen fra DMI fremhæver, at den kommende uge byder på forårstemperaturer på op til 10 grader. Han tror generelt ikke på, at dyr kan spå om fremtidens vejr: »Men hvis silkehalen eller andre dyr virkelig havde den misundelsesværdige evne, burde nogle forskere da prøve at finde ud af, hvordan den udvikles og bruges. For den kunne vi mennesker godt bruge. Ikke mindst os på DMI«.