Eksamener skal redde højskoler

Der skal ikke længere kun være morgensang og oplysning på højskolerne - med Grundtvigs alfaderlige portræt på væggen som garant for, at her er ingen præstationskrav. De 160 år gamle folkehøjskoler skal have lov til at udbyde eksamensfag og kurser, der giver direkte adgang til de mellemlange uddannelser. Og så skal deltagerbetalingen på godt 1.200 kroner om ugen halveres. Dét kan ifølge højskoleudvalget redde de kriseramte højskoler. »Hvis det hele bliver til noget, så er der ingen krise længere«, siger Louis Mogensen, formand for Folkehøjskolernes Forening og en af de 15 medlemmer af højskoleudvalget. Lavere elevbetaling Udvalget er nedsat af undervisningsminister Ulla Tørnæs (V). Hun ønsker en bred debat om vejen frem. Ministeren lagde ikke skjul på, at hun var positivt indstillet over for de fleste af ideerne, også selv om udvalget ikke har fulgt påbuddet om et udgiftsneutralt udspil - idet en nedsættelse af elevbetalingen koster godt 43 millioner kroner om året. »Jeg har forståelse for argumentet om lavere elevbetaling og vil strække mig til at sige, at det er relevant at se på. Jeg har dog ikke en pengesæk med«, siger Ulla Tørnæs. Eksamen ud af huset Ifølge et flertal i udvalget skal højskolerne kunne tilbyde kompetencegivende fag i en tredjedel af timerne, så eleverne f.eks. har matematik, engelsk eller andet på hf-niveau og så kan gå til eksamen på en lokal uddannelsesinstitution. »Det er vigtigt, at skolerne stadig er eksamensfrie«, siger formanden for udvalget, amtsborgmester i Sønderjylland Carl Holst (V), som understreger, at højskolerne skal gå på »to ben: dannelse og uddannelse«. »Højskolerne skal også fremover tilbyde viden og folkelig oplysning - være det sted, hvor man drøfter de store spørgsmål og blive afklaret i forhold til sig selv og andre mennesker«, siger Carl Holst. Udvalget foreslår også kursusforløb, der giver direkte adgang til mellemlange uddannelser til sygeplejerske, socialrådgiver eller pædagog. Det bør ifølge et andet udvalgsmedlem, studiechef Jakob Lange, være SU-berettiget, fordi det er direkte adgangsgivende og kan ses som en pendant til den nu nedlagte frie ungdomsuddannelse. »Mange, der har afbrudt en ungdomsuddannelse, kan samles op gennem denne nye mulighed«, siger Jakob Lange. Uenighed i udvalget To af medlemmerne - de tidligere ministre Britta Schall Holberg (V) og Grethe Rostbøll (K) er dog uenige med flertallet og advarer direkte mod eksamensfag. »Der er tusind steder, du kan få en eksamen. Hvis også højskolerne skal ligne alle de andre, så mister de deres særpræg, og du har ingen steder at gå hen uden at skulle stå til regnskab for, hvad du har lært«, siger Britta Schall Holberg. »Det er dybt moderne, det højskolerne kan. De unge, der ikke ved, hvad de skal, kan få en afklarende periode til at finde ud af, hvad de vil, og de mange, der falder ud af erhvervsuddannelserne, kan have stor nytte af at modnes på en højskole«. En gang sludder Partifællen Leif Mikkelsen (V) kalder det »en gang sludder«. »Hvis en tredjedel kompetencegivende kurser kan ødelægge højskolerne, er det for svagt i forvejen. Højskoler er en kostskoleform med fest, underholdning, teater og meget andet«, siger Leif Mikkelsen, der aktivt vil arbejde for at finde penge til at nedsætte deltagerbetalingen. Også Socialdemokraterne er positive over for udvalgets anbefalinger. »Det er meget vigtigt at få nedsat deltagerbetalingen. Det er kun børn med rige forældre, der kan gå der, især fordi regeringen slagtede Den Frie Ungdomsuddannelse«, siger Carsten Hansen (S).