Strid om EU-traktat blusser op i SF

Brevene med 4.919 medlemmers stemmesedler var endnu ikke lukket op til optællingen, da striden om EU's nye forfatningstraktat blussede op i SF. Folketingsmedlem Morten Homann, der er en af ordførerne for nej-siden, har beklaget, at »ledelsen i SF har favoriseret ja-siden i debatten om forfatningstraktaten. Det har ikke været en fuldstændig fri debat«. »Sludder og vrøvl«, lød svaret fra SF's medlem af Europaparlamentet, Margrete Auken. Færre ja-indlæg »Der har været meget færre ja-indlæg i debatten, men de har haft mere tyngde. Så jeg kan da godt forstå, at nej-fløjen ærgrer sig«, sagde hun. SF's formand Holger K. Nielsen sagde til Ritzaus Bureau, at »ledelsen har lagt sig i selen for at skabe en afbalanceret debat og lade begge synspunkter komme til orde«. 65,9 pct. stemte Efter en bølge af indmeldelser op til urafstemningen havde SF 7.464 stemmeberettigede medlemmer. 4.919 stemte. Det giver en stemmeprocent på 65,9 - et pænt stykke over de 48 pct. ved urafstemningen for et år siden mellem Margrete Auken og Pernille Frahm om pladsen som spidskandidat til EU-parlamentet. Landssekretær Turid Leirvoll oplyste, at der ikke blev konstateret forsøg på at stemme flere gange. Cirka 50 stemmesedler blev kasseret, fordi de pågældende stemmeafgivere ikke havde betalt kontingent. Som ved brevafstemning til folketingsvalg lagde SF'erne deres stemmeseddel i en anonym kuvert. Den anonyme kuvert blev lagt inden i en anden med afsender på. På den måde kunne partisekretariatet både kontrollere, hvem der har stemt, og bevare valghemmeligheden. Fuldt drøn Margrete Auken gik ud fra, at afstemningen ender med et ja: »Så må vi holde op med den evige 'ja/nej til EU'-diskussion. Så skal der laves politik i EU. Så har SF sagt ja til EU-projektet, og vi må - som det eneste parti i Danmark - sætte fuldt drøn på at lave en socialistisk, grøn politik i Europa«, sagde hun. Margrete Auken tror ikke, at et ja vil føre til splittelse af SF: »Jeg håber da, nej-siden bliver. Men den må finde ud af, hvordan den vil leve med et ja til traktaten. Jeg håber ikke, den vil forsøge at få en særlig beskyttelsesparagraf. På forhånd er det jo vedtaget, at partimedlemmer har ret til at agitere for nej, selv om partiet støtter et ja ved folkeafstemningen«. Heller ikke Morten Homann, der »ikke havde nogen som helst anelse om resultatet«, regnede med splittelse: »Vi har lang erfaring i at tackle uenigheder, så det her overlever vi også«. Er det 32 år efter første folkeafstemning ikke på tide at lægge ja eller nej-diskussionen på hylden?

»Det er på tide, at man ikke bliver sat i bås som absolut tilhænger eller modstander af EU. Derfor synes jeg også, bevægelserne er blevet meningsløse. Men der er stadig politiske uenigheder om hele EU's udvikling«, siger Morten Homann.