Styrtdyk i salg af fyrværkeri

For branchen er der udsigt til en kæmpefuser. Til gengæld kan hjertesvage, fyrværkeriforskrækkede eller miljøentusiastiske danskere samt deres rystende hunde og katte se frem til en nytårsaften med færre brag og mindre røg på himmelen. Salget af nytårsraketter og andet fyrværkeri er nemlig styrtdykket. Ifølge formanden for fyrværkeribranchen, Tim Storgaard, med hele 40 procent i forhold til sidste år. Sikkerhedsstyrelsen tvivler på, at faldet er så markant, men »i hvert fald 25 procent« er det skredet, vurderer vicedirektør i Sikkerhedsstyrelsen, Carsten Sørig. Psykologisk effekt Carsten Sørig er medlem af regeringens særlige indsatsgruppe. Efter fire dødsulykker i år blandt unge mænd er gruppen blevet sat til at dæmme op for udviklingen, og kampagnen virker over al forventning, siger vicedirektøren. »Op til årtusindskiftet steg salget af fyrværkeri forståeligt, men sidste år var det oppe på samme niveau, og vi taler altså om 160 millioner styk fyrværkeri og en omsætning på en halv milliard kroner. Da vi samtidig havde tre dødsulykker og en mere i foråret, blev den her task force nedsat, og nu ser vi et markant fald«, fortæller han. Eksplosionen på N.P. Johnsens Fyrværkerifabrik i november har en vis psykologisk virkning på salget, men Carsten Sørig mener især, at det er dødsulykkerne med fyrværkeri og den efterfølgende kampagne, der har fået salgskurverne til at knække. Ikke mindst de nye regler for oplagring af fyrværkeri har besværliggjort og dermed dæmpet salget, vurderer vicedirektøren. De mange razziaer, blandt andet i Århus Havn, hvor 80 procent af det danske fyrværkeri kommer ind, har også haft en væsentlig indvirkning på det samlede forbrug. »Vi har splittet en masse containere ad«, som Sørig udtrykker det om aktionerne, der er foretaget i samarbejde med politiet og toldmyndighederne, og som er rettet imod det ulovlige fyrværkeri. Mængderne af ulovligt fyrværkeri udgør ikke en væsentlig større andel i år end ellers, vurderer Sikkerhedsstyrelsen. Død efter bombebrag En 72-årig kvinde i Randers blev nytårets første offer, da hun sent onsdag aften fik et ildebefindende og døde. Det skete formentlig som følge af forskrækkelsen over, at en voldsom nytårsbombe eksploderede i hendes opgang. Det ulovlige fyrværkeri slog otte entrédøre ind, og kvinden, der blev kørt til hospitalet, omkom trods forsøg på genoplivning. Så sent som i går gjorde politiet store fund af ulovligt og dødsensfarligt fyrværkeri, blandt andet på Fyn, hvor 36.000 kanonslag, 300 kilo fyrværkeri og 77 af de skadelige krysantemumbomber blev fundet på bare to adresser. 6.060 nytårsforsætter Mens forbruget af krudt og kemikalier trods alt ser ud til at falde i år, er der ingen udsigt til, at mængden af nytårsforsætter vil gå ned. Hverken de oplagte fusere eller de med mere bund i virkeligheden. En søgning på »nytårsforsæt« på Google giver 6.060 danske hit, og gengangere er rygestoppet, slankekuren og motionen. Skal nogen af forsætterne holde »til efter 11. januar«, som en chefpsykolog udtrykker det, så skal man dog overveje, hvordan og hvornår man vil leve op til sine forsætter. »Det er en rigtig sød tradition, og i Danmark har vi også et lille skævt smil tilovers for de løfter, der ikke bliver holdt. Men mener man virkelig noget med det, så er det bedre med ét realistisk forsæt end ti, der aldrig vil holde«, siger chefpsykolog Nicole Rosenberg, Psykiatrisk Hospital i Risskov. Hun retter en lille venlig nytårsappel til læserne om at lave forsæt, som andre kan få glæde af - som for eksempel hyppigere besøg på plejehjemmet eller mere forkælelse af ægtefællen.