Forbruget af stærkt vanedannende nerve- og sovepiller faldt kun med én procent i første halvdel af 2004, selv om sundhedsmyndighederne for et år siden iværksatte en kampagne mod overforbruget af denne type medicin. Det fremgår af et svar fra indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til det socialdemokratiske medlem af Folketingets Sundhedsudvalg Lone Møller. En analyse fra Sundhedsstyrelsen viste ved sidste årsskifte, at mange danske læger stadig var alt for rundhåndede med receptblokken i forhold til nerve- og sovemidler af typen benzodiazepin, som kan skabe afhængighed efter få ugers brug. Det til trods for, at der i flere år har været skærpet opmærksomhed om disse pillers vanedannende virkning. Amnesti På den baggrund sagde indenrigs- og sundhedsministeren til Politiken, at han ville give de praktiserende læger et år til at bringe deres patienter ud af afhængigheden gennem nedtrapning. »Man kan sige, at jeg gav dem en slags amnesti i et år til at rette op på situationen«, lød nytårsbudskabet til lægerne fra Lars Løkke Rasmussen. Ministeren mener imidlertid, at det er for tidligt at vurdere situationen på baggrund af tallene fra første halvår 2004, fremgår det af svaret til Lone Møller. Faldet på én procent er målt i forhold til første halvår 2003. I hele 2003 var 355.000 personer i behandling med piller af typen benzodiazepin, langt de fleste med nervepiller, der sælges under navne som bl.a. Stesolid og Valium. 23.000 er storforbrugere - det vil sige at de gennem mindst en måned fik ordineret mere end den dobbelte dosis i forhold til den anbefalede. Forskel på læger Kampagnen fra sundhedsmyndighederne har bl.a. omfattet breve til samtlige læger og tilbud om undervisning i den rette brug af medicinen. Embedslægerne er desuden blevet opfordret til at følge udskrivningspraksis især hos de læger, som har mange storforbrugere blandt deres patienter. Ifølge Lægemiddelstyrelsen er der stor forskel på, hvor løst receptblokken sidder hos lægerne. Over halvdelen af forbruget udskrives hos omkring 20 procent af lægerne. Og selv om benzodiazepin ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning kun bør udskrives i to-tre uger som sovemedicin og højst i fire unger som angstdæmpende - netop på grund af risikoen for afhængighed - er der stadig mange, som får recepter, der rækker længere. »Der er åbenbart sat en del i gang for at få forbruget ned, men faldet på kun én procent i første halvår af 2004 viser, at det ikke er godt nok«, siger Lone Møller. »Det går for langsomt, og jeg vil følge op på sagen med et nyt spørgsmål til ministeren om, hvordan man kan speede processen op. Jeg tror, det er nødvendigt at gå meget tættere ind på den enkelte læges ordinationsmønster«. Specialiseret hjælp Formand for Praktiserende Lægers Organisation Michael Dupont efterlyser bedre tilbud til afvænning af de patienter, som har fået medicinen i mange år: »Problemet er den gruppe, der blev sat i behandling for måske 15-20 år siden. Dem kan vi ikke uden videre trappe ud af medicinen. Det kræver specialiseret hjælp, og jeg hører fra mange kolleger, at de savner tilbud at henvise til«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
LISTEN
Leder af Christian Jensen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























