Rigspolitiet ikke har modtaget oplysninger, som tyder på, at skandinaviske børn skulle være bortført i Thailand efter flodbølgekatastrofen. Heller ikke hvad angår den treårige Oliver Persson, som ifølge Ekstra Bladet måske er blevet bortført fra sit hospital, oplyser chefkriminalinspektør Frank Jensen, Rigspolitiet. »Vi arbejder naturligvis på at finde Oliver i samarbejde med det thailandske politi. Vi har ikke oplysninger, der bekræfter, at Oliver har været indlagt på netop det omtalte hospital i Thailand«, siger Frank Jensen. Tre navngivne Han fortæller, at politiet i samarbejde med det thailandske politi ud over Oliver Persson undersøger tre navngivne danskeres forsvinden. De tre savnede har forskellig alder, men fælles for dem er, at deres pårørende mener at have genkendt dem på et billede. Desværre ikke i live. Unicef advarer FN's børnefond, Unicef, advarede få dage efter katastrofen om risiko for bortførelser og handel med børn, fortæller informationsmedarbejder Helle Bruun. »Tidligere katastrofer viser, at når der er børn, som er ladt alene, er der voksne, der har misbrugt dem. Østasien står i forvejen for en tredjedel af verdens handel med kvinder og børn«, siger hun. Helle Bruun tilføjer, at der dog ikke er noget, der tyder på, at europæiske uledsagede børn skulle være udsat. »Handlen foregår ikke med europæiske børn, men med lokale børn fra fattige asiatiske lande«, siger hun. For at forhindre handlen samler Unicef i samarbejde med lokale myndigheder og andre organisationer uledsagede børn i centre oprettet til formålet. Her kan børnene hentes igen, hvis nogen pårørende dukker op. Hjælp til pårørende Imens fortsætter politiets søgen efter Oliver Persson og i øvrige sager, hvor folk mener at have genkendt savnede danskere. Onsdag blev arbejdet forstærket, da to efterforskere fra Rigspolitiets Rejsehold ankom til Thailand, fortæller Frank Jensen. »Blandt andet, fordi vi fik en melding om, at der stadig er desperate pårørende i Thailand, der leder efter forsvundne. De to fra Rejseholdet har som opgave at koordinere arbejdet mellem vores identifikationsteam, den danske ambassade, de thailandske myndigheder og de pårørende, der henvender sig«. Kan ikke vurdere race Ud over de to kriminalfolk har Rigspolitiet 20 mand i Thailand, som i øjeblikket samarbejder med politifolk fra 20 andre lande om at identificere flest mulige lig. »Men ligenes tilstand gør, at vi ikke kan se deres nationalitet og ofte heller ikke deres race. Alle lande samarbejder derfor om at identificere menneskene ved hjælp af tandkort, som vi efterhånden er ved at få tilsendt«, siger Frank Jensen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























