Indvandrerbørn tager mere medicin

Jack, Jürgen og Muhammed bruger væsentligt mere medicin end deres danske skolekammerater. Det viser en endnu ikke offentliggjort undersøgelse foretaget af Panuminstituttet i samarbejde med Danmarks Farmaceutiske Universitet. »Vi har længe vidst, at børn og unges medicinforbrug ikke kun afhænger af symptomer, men også af sociale omstændigheder. Nu har vi så undersøgt, om også etnisk tilhørsforhold har indflydelse på, hvor meget medicin der bliver spist. Og det har det. Børn, der taler et andet sprog end dansk, spiser mellem 50 og 100 procent mere medicin end danske børn«, siger professor i medicinsk sociologi ved Panuminstituttet, Bjørn Holstein, der sammen med Ebba Holme Hansen fra Danmarks Farmaceutiske Universitet står i spidsen for undersøgelsen. Dulmer nerverne For eksempel har kun 25 procent af de dansktalende piger taget piller mod mavepine inden for den sidste måned. For piger, der taler et andet sprog end dansk i hjemmet, er tallet over 40 procent. Samme mønster gør sig gældende for nerve- og sovemedicin. Her bruger mellem 9 og 11 procent af piger med en anden baggrund end dansk medicin for at dulme nerverne. Til sammenligning er tallet for danske piger helt nede på 3 procent. I alt 5.000 danske skolebørn i aldrene 11, 13 og 15 år er via spørgeskema blevet udspurgt om deres forbrug af medicin. Undersøgelsen er en del af den skolebørnsundersøgelse, der foretages i en række lande hvert fjerde år i samarbejde med WHO. »Tallene viser til vores store undren, at børn fra minoritetsgrupper spiser betydeligt mere medicin. Og det er i virkeligheden uafhængigt af, om de er fra vestlige eller ikkevestlige minoriteter«, siger Bjørn Holstein. Mere blandt vestlige Der er således ikke den store forskel på, om børnene kommer fra et vestligt land, eller om de kommer fra et ikkevestligt land. Faktisk tyder undersøgelsen på, at børn fra for eksempel England, Sverige eller Canada tager lidt mere medicin end børn fra for eksempel Tyrkiet eller Palæstina. Forskellige årsager Til gengæld er der stor forskel på årsagerne til, at de forskellige nationaliteter tager medicinen. »Af en eller anden grund - vi ved ikke hvilken - så har børn i engelsktalende lande et kolossalt højt medicinforbrug mod smerter. Så det kunne tyde på, at det er en kultur, de slæber med sig. De engelsktalende børn i gruppen fra vestlige lande kan tænkes at hive gennemsnittet op«, lyder en del af forklaringen fra Bjørn Holstein. Flere belastninger »For de ikkevestlige minoriteter gælder det, at de formentlig lever under et større alment pres. De lever i et samfund, de ikke rigtig forstår, hvor de ikke har adgang til de samme muligheder, hvor der bliver set lidt ned på dem. Livet er fyldt med stressbelastninger, som ville være usædvanlige for danskere. Vi ved, at den form for belastning øger tendensen til at tage piller«, siger professoren. Det er en udlægning, overlæge ved Videnscenter for Transkulturel Psykiatri Marianne Kastrup er helt enig i. »Det er klart, at også børn vil søge medicinsk lindring, hvis de føler sig fremmedgjort«, siger overlægen, der også peger på, at børn af flygtninge kan være udsat for en større belastning. »Når man vokser op som barn af forældre, der har været forfulgt, måske tortureret, vil det ofte være en voldsom belastning. Forældrene kan have svært ved at rumme børnene, deres skole og deres problemer. Der bliver hurtigt tale om små voksne, der skal lære at passe sig selv - måske også ved hjælp af medicin«, siger Marianne Kastrup.